Arkiv för nordisk filologi, Volumen28C.W.K. Gleerup, 1912 |
Dentro del libro
Resultados 1-5 de 20
Página 122
... , en an- nan terminologi . 2 ) Antaget af Gering , Die rhytmik des ljóðaháttr § 57 , 2 ( Sonderab- druck aus d . zeitschr . f . deutsche philologie 1902 ) . och andra dylika ( se Heusler , Der Ljóþaháttr , 122 Läffler : Getspeki Heidreks .
... , en an- nan terminologi . 2 ) Antaget af Gering , Die rhytmik des ljóðaháttr § 57 , 2 ( Sonderab- druck aus d . zeitschr . f . deutsche philologie 1902 ) . och andra dylika ( se Heusler , Der Ljóþaháttr , 122 Läffler : Getspeki Heidreks .
Página 123
och andra dylika ( se Heusler , Der Ljóþaháttr , s . 124 ; Gering , a . a . § 182 ) . Genom nu föreslagna omställning af första versraden , så att den blir den sista , vinnes , med hänsyn till versformen äfven det , att det kvinnliga ...
och andra dylika ( se Heusler , Der Ljóþaháttr , s . 124 ; Gering , a . a . § 182 ) . Genom nu föreslagna omställning af första versraden , så att den blir den sista , vinnes , med hänsyn till versformen äfven det , att det kvinnliga ...
Página 176
... dylika trakter kanske snarast varit ællighis > ællījis > * ællīis > allies > eljes . När det nsv . eljes oftast fått formen eljest , beror detta naturligtvis på analogiskt inflytande från partiklar , som slu- tade på -st ( genast etc ...
... dylika trakter kanske snarast varit ællighis > ællījis > * ællīis > allies > eljes . När det nsv . eljes oftast fått formen eljest , beror detta naturligtvis på analogiskt inflytande från partiklar , som slu- tade på -st ( genast etc ...
Página 179
... dylika ord icke följer den fornsvenska vokalbalans - lagen och ej häller den forndanska vokalharmoni - lagen 1 ) . Detta medgiver Sverdrup . Men medgives detta , så fordras för visso synnerligen bindande bevis , för att man skall kunna ...
... dylika ord icke följer den fornsvenska vokalbalans - lagen och ej häller den forndanska vokalharmoni - lagen 1 ) . Detta medgiver Sverdrup . Men medgives detta , så fordras för visso synnerligen bindande bevis , för att man skall kunna ...
Página 180
... dylika ord i rela- tivt oakcenterad satsställning skulle redan under förhistorisk tid hava ej blott förkortat utan också förlorat 7 - ljudet , så frågar man sig : voro då de i fråga varande adverben på -la i allmänhet relativt ...
... dylika ord i rela- tivt oakcenterad satsställning skulle redan under förhistorisk tid hava ej blott förkortat utan också förlorat 7 - ljudet , så frågar man sig : voro då de i fråga varande adverben på -la i allmänhet relativt ...
Otras ediciones - Ver todas
Términos y frases comunes
adverb akcent akcentuering allaghis altså antaga arilds ARKIV FÖR NORDISK Axel Kock biskop blott Brynolf dansk derfor dial dialekter fald FILOLOGI findes flock forbindelse forhold forklaring form fortis Fyresdal følgende FÖLJD XXIV første gammelnorsk handskrift harpla hava havde Heddal hensyn huarr huerr huærr Hægstad idet imidlertid Jespersen jysk kanik Kock kodex komme kompositionsleden konsonant konung kung Orre Kvasir kvær lagman Eskils Laurentius Diakn lige livisk ljudlagsenligt Lydekinus lydlovlig Marius Kristensen navne noget NORDISK FILOLOGI XXVIII Noreen Norske nynorsk nysv nævnte ogsaa oprindelig ordbok ordet Orion Orry ovenfor overgangen pronomenet saaledes Sauherad selv senere Setesdal sidste smlgn Snorri sprog stadganden stavelse sted story stød stødet Sverdrup synes særlig Telemarken tidligere tilfælde Trøndelagen udtale urnordisk ustemt Vidhemsprästen vokal Västergötland Västgötalagens Völuspá ældre Østlandet östnordiska språken
Pasajes populares
Página 195 - Stytte2, som hand skal opstytte Verden med, hvilken Stytte skal være oversmurt med den Oxes Blod, som bliver ham ofret, og det Tegn, som hand giver til at hand haver Behag til Offeret, er at hand ved Noydens Slaaen paa Runbommen med en Hammer, lader dens Ring gaa til det Venstre af den, ved den Side af den, som vender imod den høyre Haand, der er det og, som hand staar afmalet, hvilket betegner, at hans Boelig...
Página 123 - Comme feurent les deux Palices près le fleuve Symethos, en Sicile. ros, illi, intra corium immolati sibi bovis urina facta, praeceperunt ut obrutum terra completis maternis mensibus solveretur, quo facto inventus est puer, cui nomen ab urina impositum est ut Oùpiûv diceretur.
Página 196 - ... da de der gastrerede ved at koge, stege og æde Kjødet af de Dyr, som ofredes til den, efter deres Mening sin Bolig sammesteds havende, Gud. Imod bemeldte tvende høie Steene var Krydsviis opreyst mange Kieppe af tørt Fyrre-Træ, alternatim udskaarne med trende Beene-Skaar, samt trende Kryds. .... Ved den østre Side af samme Steene befandtes en lang fiirkantig paa samme Maade, som de nyeligen omtalte Kieppe, udskaaren Bielke, sat med sin nederste Ende fast i Jorden nær hos Steenene, og hældende...
Página 109 - Hai erwiderte: ,,Viel Weisheit gehört allerdings dazu, dies genau zu erklären; doch um es kurz zu sagen, so hat er sehr viele Namen dadurch bekommen, daß es in der Welt so viele Sprachen gibt. Alle Völker meinen nämlich, daß sie seinen Namen nach ihrer Sprache umwandeln müssen, um selber zu ihm beten zu können...
Página 123 - Bode, intra corium immolati sibi bovis urina facta, praeceperunt, ut obrutum terra, completis maternis mensibus, solveretur. Quo facto, inventus est puer, cui nomen ab urina impositum est, ut Orion diceretur. Qui, postea venator factus, quum vellet cum Diana concumbere, ut Horatius dicit, ejus sagittis occisus est; ut Lucanus, immisso scorpione periit: et deorum miseratione inter sidera collocatus est.
Página 103 - Reinen Heil, den Bösen, Geizigen, Häßlichen Verderben, das Glück das jenen zu Teil geworden, erbitten sich diese plump zu ihrem Unglück; damit prüfen die Götter zugleich das Menschengeschlecht (vgl.
Página 107 - In exponendis auctoribus haec consideranda sunt: poetae vita, titulus operis, qualitas car-minis, scribentis intentio numerus librorum, ordo librorum, explanatio.
Página 195 - Stundom havde ogsaa lapperne lidt mere tildannede gudestolper. I LEEMS skildring af Finmarken fra 1767 fortælles det, at der ved Sølfar.Kapper paa østsiden af Porsangerfjorden var et navnkundigt offersted. Forfatteren siger: „Jeg haver selv beseet det; der staar to høye Stene, den eene jevnsides hos den anden, af hvilke een er med guul Mose bevoxen. Hos disse Steene laae Stege-Pinde, hvilke Lapperne havde brugt, da de der gastrerede ved at koge, stege og æde Kjødet af de Dyr, som ofredes...
Página 195 - Der ofres af afgudiske Lapper aarlig hver Høst en Oxe af Reyn eller andet Fæ til Maylmen Radien, fordi, at saasom hand er Lappernes øverste Gud, hand da ikke skal lade Verden nedfalde, og at han skal give dem Lykke til Reyn; og ved...
Página 109 - Hic tamen ab iisdem pro multiplici dispositione, qua diversis modis regitur mundus, variis item vocabulis appellatur.