Arkiv för nordisk filologi, Volumen28C.W.K. Gleerup, 1912 |
Dentro del libro
Resultados 1-5 de 34
Página
... ning av spørgsmålets vidtrækkende betydning ikke var tænke- ligt , ifald nogen havde ment at sidde inde med avgørende modgrunde . Vi har altså at gå ud fra oprindelig akc . 1 så vel i f . ex . lan'g ( oldnorsk langr < urnordisk * langaz ) ...
... ning av spørgsmålets vidtrækkende betydning ikke var tænke- ligt , ifald nogen havde ment at sidde inde med avgørende modgrunde . Vi har altså at gå ud fra oprindelig akc . 1 så vel i f . ex . lan'g ( oldnorsk langr < urnordisk * langaz ) ...
Página 2
... ning av spørgsmålets vidtrækkende betydning ikke var tænke- ligt , ifald nogen havde ment at sidde inde med avgørende modgrunde . Vi har altså at gå ud fra oprindelig akc . 1 så vel i f . ex . lan'g ( oldnorsk langr urnordisk * langaz ) ...
... ning av spørgsmålets vidtrækkende betydning ikke var tænke- ligt , ifald nogen havde ment at sidde inde med avgørende modgrunde . Vi har altså at gå ud fra oprindelig akc . 1 så vel i f . ex . lan'g ( oldnorsk langr urnordisk * langaz ) ...
Página 18
... ning udover alt , hvad man ellers kender av intervaller om man så vil : udover det rimelige . Det turde dog næppe være nødvendigt at følge forklaringen ud i denne paradok- sale yderlighed for at påvise dens uholdbarhed . At et ved et ...
... ning udover alt , hvad man ellers kender av intervaller om man så vil : udover det rimelige . Det turde dog næppe være nødvendigt at følge forklaringen ud i denne paradok- sale yderlighed for at påvise dens uholdbarhed . At et ved et ...
Página 32
... ning , som jeg ovenfor har fremsat , vil man ikke få brug for analogi av nogen art til forklaring av stødet i disse til- fælde . Det bliver da at forklare som opstået lydlovlig og uavhengig av akcentueringen på grund av den opr . lange ...
... ning , som jeg ovenfor har fremsat , vil man ikke få brug for analogi av nogen art til forklaring av stødet i disse til- fælde . Det bliver da at forklare som opstået lydlovlig og uavhengig av akcentueringen på grund av den opr . lange ...
Página 49
... ning til en lydgruppe " ( s . 128 ) , så vil det ses , at han har været snublende nær ved den her fremsatte opfattelse , skønt det ikke er klart , hvad han forstår ved " pause " , og han ikke har set fænomenets sammenhæng med andre ...
... ning til en lydgruppe " ( s . 128 ) , så vil det ses , at han har været snublende nær ved den her fremsatte opfattelse , skønt det ikke er klart , hvad han forstår ved " pause " , og han ikke har set fænomenets sammenhæng med andre ...
Otras ediciones - Ver todas
Términos y frases comunes
adverb akcent akcentuering allaghis altså antaga arilds ARKIV FÖR NORDISK Axel Kock biskop blott Brynolf dansk derfor dial dialekter fald FILOLOGI findes flock forbindelse forhold forklaring form fortis Fyresdal følgende FÖLJD XXIV første gammelnorsk handskrift harpla hava havde Heddal hensyn huarr huerr huærr Hægstad idet imidlertid Jespersen jysk kanik Kock kodex komme kompositionsleden konsonant konung kung Orre Kvasir kvær lagman Eskils Laurentius Diakn lige livisk ljudlagsenligt Lydekinus lydlovlig Marius Kristensen navne noget NORDISK FILOLOGI XXVIII Noreen Norske nynorsk nysv nævnte ogsaa oprindelig ordbok ordet Orion Orry ovenfor overgangen pronomenet saaledes Sauherad selv senere Setesdal sidste smlgn Snorri sprog stadganden stavelse sted story stød stødet Sverdrup synes særlig Telemarken tidligere tilfælde Trøndelagen udtale urnordisk ustemt Vidhemsprästen vokal Västergötland Västgötalagens Völuspá ældre Østlandet östnordiska språken
Pasajes populares
Página 195 - Stytte2, som hand skal opstytte Verden med, hvilken Stytte skal være oversmurt med den Oxes Blod, som bliver ham ofret, og det Tegn, som hand giver til at hand haver Behag til Offeret, er at hand ved Noydens Slaaen paa Runbommen med en Hammer, lader dens Ring gaa til det Venstre af den, ved den Side af den, som vender imod den høyre Haand, der er det og, som hand staar afmalet, hvilket betegner, at hans Boelig...
Página 123 - Comme feurent les deux Palices près le fleuve Symethos, en Sicile. ros, illi, intra corium immolati sibi bovis urina facta, praeceperunt ut obrutum terra completis maternis mensibus solveretur, quo facto inventus est puer, cui nomen ab urina impositum est ut Oùpiûv diceretur.
Página 196 - ... da de der gastrerede ved at koge, stege og æde Kjødet af de Dyr, som ofredes til den, efter deres Mening sin Bolig sammesteds havende, Gud. Imod bemeldte tvende høie Steene var Krydsviis opreyst mange Kieppe af tørt Fyrre-Træ, alternatim udskaarne med trende Beene-Skaar, samt trende Kryds. .... Ved den østre Side af samme Steene befandtes en lang fiirkantig paa samme Maade, som de nyeligen omtalte Kieppe, udskaaren Bielke, sat med sin nederste Ende fast i Jorden nær hos Steenene, og hældende...
Página 109 - Hai erwiderte: ,,Viel Weisheit gehört allerdings dazu, dies genau zu erklären; doch um es kurz zu sagen, so hat er sehr viele Namen dadurch bekommen, daß es in der Welt so viele Sprachen gibt. Alle Völker meinen nämlich, daß sie seinen Namen nach ihrer Sprache umwandeln müssen, um selber zu ihm beten zu können...
Página 123 - Bode, intra corium immolati sibi bovis urina facta, praeceperunt, ut obrutum terra, completis maternis mensibus, solveretur. Quo facto, inventus est puer, cui nomen ab urina impositum est, ut Orion diceretur. Qui, postea venator factus, quum vellet cum Diana concumbere, ut Horatius dicit, ejus sagittis occisus est; ut Lucanus, immisso scorpione periit: et deorum miseratione inter sidera collocatus est.
Página 103 - Reinen Heil, den Bösen, Geizigen, Häßlichen Verderben, das Glück das jenen zu Teil geworden, erbitten sich diese plump zu ihrem Unglück; damit prüfen die Götter zugleich das Menschengeschlecht (vgl.
Página 107 - In exponendis auctoribus haec consideranda sunt: poetae vita, titulus operis, qualitas car-minis, scribentis intentio numerus librorum, ordo librorum, explanatio.
Página 195 - Stundom havde ogsaa lapperne lidt mere tildannede gudestolper. I LEEMS skildring af Finmarken fra 1767 fortælles det, at der ved Sølfar.Kapper paa østsiden af Porsangerfjorden var et navnkundigt offersted. Forfatteren siger: „Jeg haver selv beseet det; der staar to høye Stene, den eene jevnsides hos den anden, af hvilke een er med guul Mose bevoxen. Hos disse Steene laae Stege-Pinde, hvilke Lapperne havde brugt, da de der gastrerede ved at koge, stege og æde Kjødet af de Dyr, som ofredes...
Página 195 - Der ofres af afgudiske Lapper aarlig hver Høst en Oxe af Reyn eller andet Fæ til Maylmen Radien, fordi, at saasom hand er Lappernes øverste Gud, hand da ikke skal lade Verden nedfalde, og at han skal give dem Lykke til Reyn; og ved...
Página 109 - Hic tamen ab iisdem pro multiplici dispositione, qua diversis modis regitur mundus, variis item vocabulis appellatur.