Norges historie: 1660-1746, af O. A. Johnsen. 1911H. Aschehoug (W. Nygaard), 1912 |
Otras ediciones - Ver todas
Términos y frases comunes
arbeide arktiske begyndte billede bodde Bohuslen brakteater bronce broncealderen brugt bygden baade Danmark dér derimod dyrket døde Eddakvadene endda erulerne findes flere folkevandringen folkevandringstiden forestillinger forskjellige fortæller fortællinger Frøy Frøyja fundet fylke følge første gamle germanerne germanske gjennem gjerne goterne Gotland graver gudehov guderne gudetro gaarden gaardnavne haug havt hedenske heder helleristninger hende høvdinger igjen indskrifter Island især jernalder jorden Jæderen jøtnerne kaldes kamp kelterne kjendt konge kultur kvinder langobarderne lerkar ligesom Loke længere mand menneskene merkelig minder mænd navne Nerthus Njord nord nordiske lande nordmændene Norge norske nævnes Odin omkr Pytheas religiøse rimeligvis Romerrigets romerske rundt runer slige smykker smaa Smaalenene spænder stammer steder sten sverd Sverige synes søn saaledes Tacitus Thule Trym træler tydelig tænkt vakre Vestlandet vikingetiden vore forfædre vort land vaaben yngre stenalder ældre jernalder ældre stenalder ældste æserne ætten øer økser Østlandet aarhundrede
Pasajes populares
Página 234 - ... trælkvinder. De unge mænd paa gaarden pleiede at gantes med trælkvinderne ved kvernen. Trælene kunde stundom naa en noksaa betrodd stilling. De kunde blive bryte, som delte ud mad til folkene og forestod arbeidet paa gaarden. Stundom fik de endog en jordflek at dyrke; det fortælles, at Erling Skjalgsson gav sine træler akerland til at saa korn paa for sig selv og føre sig afgrøden til vinding. Rundt om i Norge har gaarde faat navn af, at de i gammel tid er blevet opdyrket af træler og...
Página 205 - stor og tyk nedentil, havde hverken arme eller ben, men hoved som et menneske, samt øine, som var indstøbt af tin." Fakse paa Rygnestad i Valle i Sætersdal var en udhulet aspestamme omkring 4 fod høi. Bare hovedet var helt udskaaret og forsynet med indlagte messingøine; armene laa tæt ind til kroppen, og fødderne var bare antydet. Julekvelden blev den smurt ind med fedt, og der blev slaat lidt øl paa den.
Página 242 - ... tog Mor en mønstret dug, hvid af lin, lagde paa bordet. Derpaa tog hun tynde lefser, hvide af hvede, lagde paa dugen. Frem satte hun paa bordet fade, prydet med sølv, fulde af skinnende flesk og stegt fugl. Vin var i kanden, metalindlagte bægre. De drak og spøgte dagen lang."1 Siden fødte Mor en søn. „De svøbte ham i silke, overøste ham med vand og kaldte ham Jarl. Lyst var haaret (ikke rødt som bondens eller sort som trælens); kinderne var hvide, øinene grumme som ormungens.
Página 188 - ... Ulven tænkte, at dette ikke var mere end den magtede, og lod æserne gjøre med sig, sOm de vilde. Men straks den spændte i, brast lænken. Likedan gik det med den næste lænke, som var en gang til saa sterk. Da fik guderne nogen dverger til at gjøre en lænke af kattens trin, af kvindens skjeg, af bjergets rødder, af bjørnens sener, af fiskens aande og af fuglens spyt. Den var glat og blød som et silkebaand. Ulven var ræd for, at der skulde være svig i dette baand, og vilde ikke lade...
Página 17 - ... skjønte, at skulde de staa sig i kampen for tilværelsen, maatte de slutte sig sammen til fælles vern og fælles angreb. Alt hvad vi eier af minder fra slutningen af stenalderen, vidner om, at kamp og strid nu hørte til dagens orden, og at menneskene var organiseret i smaa samfund eller stammer, hvor nogle var rige og mægtige, medens andre var fattige og retløse. De mænd og kvinder, som blev gravlagt i de store jettestuer, maa have indtaget en ganske anden stilling i samfundet end de fattige...
Página 223 - Det er derfor rimeligt, at mange ialfald af de norske tveit-navne gaar meget langt tilbage i tiden. Ned imod vikingetiden kom andre navne i brug. De fleste af disse ender paa -stadir („sted"). Af slige navne er der over 2500 i Norge. De findes rundt om i landet. Men der er forholdsvis flest af dem paa Østlandet (især i Smaalenene, i Akershus og i Hamar stift) og i de trondhjemske amter. Derimod er der færre af dem fra Langesundsfjorden og til og med Sogn. I Sogn er der 1 Re er sammenstillet...
Página 153 - ... forskere har ment, i Norden især dyrket af erulerne. I tidens løb blev Ty først og fremst krigens gud. Det er et minde om dette, naar Sigurd Favnesbane i Eddakvadet vækker den sovende valkyrje, som Odin havde stukket med søvntorn, og hun til tak lærer ham mægtige trylleruner. Deriblandt heder det: „Seierruner skal du kunne, om du vil seier have, og riste paa sverdets hjalt, nogen paa klingens rand og nogen ved eggen og nævne to gange Ty (runens og gudens navn).
Página 198 - svoret har vaadkolde sten." Vi har bevaret flere formularer, som blev fremsagt, naar der blev afsluttet forlig i drabssager. De er alle fra kristen tid. Men de er paa vers (for lettere at mindes) og gaar visselig med faa ændringer tilbage til hedendommen. „Men den af eder to, som gaar imod den sluttede overenskomst eller bryder den fred, som er indgaat, han skal jages som en varg, saa langt som mænd jager varger, som...
Página 22 - K. ,.oSsi„s. fra den yngre sydskandinaviske stenalder. det først et stykke ud i stenalderen er kommet til Norge. I de ytre dele af Nordmør er der fundet bopladser, hvoraf de ældste synes at være samtidige med de danske kjøkkenmøddinger, men bare med flintsager, uden spor af skifersager. Og her kan vi af fundene se, at den skandinaviske befolkning har bodd uforstyrret udover gjennem hele stenalderen. Derimod ser det ud, som om det arktiske stenaldersfolk har færdedes længere inde ved bunden...
Página 220 - Barlind (i/r), som de gamle kaldte „det vintergrønneste af trær", er nu en temmelig skjelden vekst i Norge. Men i gamle dage maa den have været mere udbredt, ikke bare i Norge, men i hele Nordeuropa, hvor menneskene lidt efter lidt har udryddet den. Det ser ogsaa ud, som om den tidligere har vokset til større trær, end vi finder nu for tiden. Barlinden er kjendt for sin haarde, holdbare ved, som gjør den til et ypperligt virke ; den blev derfor meget brugt til alslags finere arbeider.