Imágenes de páginas
PDF
EPUB

strækning baade med Hensyn til de Steder hvor og de Forbindelser, hvori den kan paavises.

Et Exempel derpaa har vi i det spanske Juan del pueblo (5: Manden af Folket) i Juan del Pueblo eller Historia amorosa de Juan del pueblo af F. R. Maria (Sevilla 1882), Separataftryk af La Encyclopedia 1879, hvorom se Nyt svensk Tidskrift 1885 S. 415, et andet i det franske Jean bête (Jahrb. für roman. u. engl. Literatur V, 196. 2031) eller Jean le sot (Revue des langues romanes XXVIII (1886), 143 fg.) som en Persons Navn, der spiller Hovedrollen i et fransk Eventyr, og i Jean bonhomme som en Betegnelse af den franske Bonde i St. Jules Mesle hist. p. 78 efter hvad der meddeles i La Curne de St. Palaye's oven citerede Ordbog VII, 104 a42; fremdeles i Jean de Farine brugt i samme Betydning som det tydske Hans Wurst og i Jean Lapin som Kaninens Navn hos Fabeldigteren Lafontaine, og i mange lignende Udtryk, med Hensyn til hvilke kan henvises til E. R. (o: Eugene Rollands) Meddelelse i Almanach des traditions populaires 3me anneé (1884) p. 92-104. Navnet Jean de France, som Holberg giver Hovedpersonen i sin Komedie af dette Navn, er vel ogsaa en Efterligning af det franske Jean de Paris, som betegner en Person, der fra Landet er kommen ind til Hovedstaden og ved sit Ophold i samme har opnaaet eller paa Gruud deraf vil indtage en Stilling, der hæver ham op over de Omgivelser, fra hvilke han er udgaaet. I Henhold eller Hensyn til saadan Sprogbrug er det vel derhos, at Pasquier liv. 8 p. 751 efter et Citat hos La Curne de St. Palaye 1. c. VII, 104 a311 udtaler sig saaledes: nous avons deux noms, desquels nous baptisons en commun propos ceux, qu' estimons de peu d'effet, les nommons Jeans ou Guillaumes, idet nemlig baptiser her ikke har anden Betydning end nommer ligesom oftere det engelske christen, og som man ogsaa hos os bruger Ordet

De citerede Ord har jeg dog ikke kunnet finde i Pasquier's Les recherches de la France (Amsterdam 1723) tom. 1 p. 751.

døbe paa lignende Maade, endogsaa hvor der er Tale om livløse Gjenstande f. Ex. et nyt Fartøi, som gaar af Stabelen eller Bankestokkene.

Samme Anvendelse, som nu er paavist med Hensyn til det franske Jean, har ogsaa været gjort af det tydske Hans eller Jan, hvilke begge er Afændringer af det samme Johannes, dannede det første ved Bortkastelsen af Forstavelsen Jo, det andet ved Bortkastelse af Endestavelsen og Sammendragning af de to sidste Stavelser. Saaledes anvendes Hans (ved Siden af Grete) i Luthers Traubüchlein til at betegne den Mandsperson, der skal indtræde i Ægteskab ved den forestaaende Vielse; og den, som vil gjøre sig bekjendt med, hvor udstrakt en saadan Anvendelse af Navnet Hans er bleven i Tydskland, kan derom finde al ønskelig Oplysning i Deutsches Wörterbuch von Jacob Grimm und Wilhelm Grimm IV, 2, 455–462; Sanders Wörterbuch der deutschen Sprache 1, 691 c fg.; Weigand deutsches Wörterbuch I, 650; Berghaus Sprachschatz der Sassen, 1. 649 b; og ligesom Jean bête forekommer som Hovedperson i et fransk Eventyr, saaledes ogsaa,,der dumme Hans" i et tydsk, se Zeitschrift für deutsche Mythologie II, 386 fg. III, 9320 fg. og der starke Hans" i Grimm Kinder- und Hausmärchen No. 166 jvf. No. 83, 108, 136 og Zeitschrift für deutsche Mythologie III, 9615 fg.. 99 18. Med Hensyn til saadan Anvendelse af Navnet Jan kan henvises til Berghaus Sprachschatz der Sassen II, 30 fg.; Ten Doornkat Koolman Wörterbuch der ostfriesischen Sprache II, 13918 fg. Det der nævnte „Jan Hagel" har jeg ogsaa i Bergen hørt anvendes ligesom „Hans i Kjælderen" (= det tydske Hänschen im Keller" se Deutsches Wörterbuch von Jacob Grimm und Wilhelm Grimm V, 51474 fg.), hvilket sidste Udtryk bruges til dermed at betegne Fosteret i Moderens Liv. Forekomsten af Navnet Jan i Ordene Dumrian, Grobian kan vel heller ikke miskjendes. Mindre forandret synes Navnet Johannes at forekomme i de plattydske Tilnavne Storjohan

eller Grootjohan og Lütjohan (Storemand, Lillemand), det franske Grandjean og det engelske Litlejohn), hvori jeg antager, at vi have oprindelige Øgenavne (gn. auknefne), som senere ere blevne Familjenavne. Om den her paapegede Anvendelse af Hans og Jan kan findes flere Oplysninger i Kleinere Schriften vou Wilhelm Wackernagel III, 130-143 (Pfeiffers Germania V, 318-329).

Udenfor de her nævnte faa Tilfælde, hvori tydsk Sprogbrug har fundet Indgang i norsk Kjøbstad, er det mig ikke bekjendt, at Udtryk, som svare til den her omhandlede tydske Anvendelse af Navnene Hans og Jan have været gangbare i Norge. Anderledes er det derimod i Sverige og Danmark, hvor Johannes er blevet til Jöns, Jens, da man jo i Sverige bruger Udtrykket „en dummer Jöns" og man i Danmark taler om Pigernes Jens, de danske Jenser, vore Jenser, se V. Christiansens (V. Fausböls) Bidrag til en Ordbog over Gadesproget S. 2579 26725 14420.

Kristiania i September 1886.

JOH. FRITZNER,

Ströftåg i Sverges medeltidsliteratur.

Efterföljande anteckningar, som tillkommit vid sidan af de samlingar af tyskt språkgods i medeltidssvenskan, med hvilka jag sedan några år tillbaka sysslat, göra icke i minsta mån anspråk på att vara fullständiga ock uttömmande, men synas mig likväl förtjäna att offentliggöras, då de i vissa punkter komplettera det material, som Rydqvist bragt i dagen, ock därför böra vara välkomna för forskare i svenska språkets historia, åtminstone tills Södervalls efterlängtade ordbok fullständigt hunnit utkomma.

I.

Svenskans 3dje konjugation.

I sin återblick på 3dje konjugationen uppger Rydqvist i Sv. Spr. Lagar I, s. 139, att i fornspråket fördubblade tempustecken icke märkas, samt antar, att Bonaventuras strödde är felskrifvet, om ej feltryckt. Ett noggrannt aktgifvande vid läsning af medeltidsskrifter visar dock, att denna uppgift är oriktig. Själf anför Rydqvist ett par hithörande former, utan att vid dem fästa vidare afseende, nämligen i S. S. L. I, s. 123 skodde ur Script. och s. 176 göddo ur Bonaventura. Sjätte delen af S. S. L. upptar 4 particip, s. 37 betrodder ur Krist. LL., yngre haandskrift, s. 113 fladde ur Läsn. f. Klosterfolk, s. 335 oforsedder ur Suso ock oforesedder ur Bernhard. Ur Södervalls Ordbok öfver svenska medeltids-språket har jag vidare antecknat å s. 6 preter. thwadde Bonav. 213, å s. 8 preter. afdödde BtRK 87 (1435), ffladdhe Med. Bib. II, 299; ur Schlyters Glossarium s. 664 undanflydder.

Att emellertid dylika former äro vida talrikare, än man af dessa få exempel skulle kunna tro, framgår af följande citat:

*Bete: Sture Krön. 5170 gönst

iag honum betedde (men

5634 betedhe, dock rimmande med skedde).

*Betro: Styffe, Bidrag IV, 14 (1471) idhre medbröder bliffua thes minne betrodde vpa en annan tiidh. P. Månss. XIII betroddher.

Bo: Arwidsson, Handl. IV, 29 (1453) benct krook -- bodde oc bygdhe i helsinga by. - Med. Bib. II, 63: 10, 353:9 boddho, 139: 14 boddo. Sture Krön. 903 bodde (men Didr. 2076 partic. bodhe).

*Dö: Karlskrön. 8487 I stocholm ouer 9000 dödde.

[ocr errors]
[ocr errors]

flyddu til ødhkna.

Bildsten.

Fly: Bonav. 90: 17 var herra flydde vndan. Bonav. 90: 22 flydde (men 90:27 flydhe), 120:25, 155: 11 flyddo. Bildsten. 403:1 mange 591: 11 flydde, 909: 9 flyddho. Ivan 735, Erikskrön. 3160, Didr. 168, 284, Med. Bib. II, 22: 11, 102: 12, 136: 19, 377 9 flyddo (men Med. Bib. II, 28:11 vndflydho). Birg. II, 302: 10, Ivan 749, Bernh. 58:32, 230: 29, Didr. 40, 106, 110, 139, 185, 203 flydde (men Birg. II, 302: 30 flydhe). Didr. 216, 219 flyddhe. Med. Bib. II, 79:29 flyddho. Karlskrön. 9274 flidde. Bib. II, 28:30 konungana waro vndhan flydde. Forsma: Patrik 27:1 han forsmadde fatighæ mæn. Didr. 112 hanum forsmadde at skattæ till konung Ermentrik. Vadst. Klosterr. I, 4 forsmaaddom allom androm thingom.

[ocr errors]
[ocr errors]
[ocr errors]

Didr. 97, Skrå Ordn. 3 forsmadde (men 107 forsmade); Forts. af Gamla Krön. 161, Leg. I, 294: 25 försmadde; Kg. Styr. 59, Yngre red. af Lilla Krön. 693 försmådde. Didr. 196, Med. Bib. II, 282: 19, 300 25 olika former af partic. forsmadder.

Gry: Karlskrön. 9399 dagen grydde.

Gö: Suso 163:1 galne hunda mothe mik göddo.

« AnteriorContinuar »