Imágenes de páginas
PDF
EPUB

passivparticiper paa -ta- og -na-, hvor disse i sit begreb er løsnede fra verbet (Kluge i Kuhns Z. XXVI, 68); saaledes distingverer ags. mellem bi-geng tilbedelse (cf. be-gân) og be-gang (bi-gang) omkreds, beôt (= osax. bí-hêt) trusel, pral ved siden af be-hât løfte (= ge-hât), frácod (fracup) men únforcûd, o. a. Heraf forklares vokalsvækkelsen i sidste led, hvilken ogsaa findes i det tilsvarende verbalabstractum: anda-bahts άvrihviqov 1 Tim. 2. 6 (begge codd.), hvorfor Bernhardt indsætter andabaúhts1; den usvækkede, fra verbet ikke skilte, form gjenfindes derimod i ofries. ambucht, n. officium, mht. ambocht, n. samt i odansk osvensk ambut, f., oldn. ambôtt, biform til ambâtt, f. trælkvinde, frille. Det kan nemlig nu efter Noreens udviklinger (Arkiv III. 1. s. 381) betragtes som nogenlunde fastslaaet, at intet oldn. ô er at tilbageføre til ældre, men at man i ord, hvor â (9) og ô vexler, har at antage aflyd; saaledes t. ex. i nôtt (cf. oht. nuohturn) i forhold til nâtt, spônn (ags. spôn): spânn, (v)ôn (cf. folkespr. uvöne): vân, o. s. v.

Vi kommer nu til gmbun (amban), løn, gjengjældelse. Dette kan ikke være samme ord som got. anda-bahts. Derimod kan det meget vel være en sammendragen form af et lignende compositum, hvis sidste led istedetfor suffixet -ti- indeholder -ni-; germ. *anda-bugni-; germ. *-bugni-: oldn. -bun = germ. *-hugdi: oldn. -uð. Rigtignok findes af verbet got. bugjan, ags. bycgan i germ. kun en nominaldannelse ved suffixet -ni-, nemlig ags. bycgen, f. kjøb; men den skriver sig aabenbart fra en senere tid, da verbet allerede ganske var traadt over i de aflededes analogi, og hindrer ingenlunde antagelse af en ældre form bugni-, til hvilken den vilde forholde sig som got. sokeins til sókns.

1 Denne overgang af det secundære (af opr. u opstaaede) o til a i ubetonet stavelse bliver at henføre til den ældste enkeltsproglige tid, til hvilken periode Sievers (Ags. Gram. § 45. 4) ogsaa ansætter de oprindelige o'ers overgang til a i ubetonede stavelser. Dog mangler det mig her paa sikre bevismidler.

ârofi1

Ordet ârofi fremtræder for en umiddelbar og ligefrem betragtning som sammensat med rofi, verbaladjectiv til vb. rjúfa. Man feiler vel heller ikke meget ved at antage, at dette ogsaa har været vore forfædres anskuelse. Det spørges nu, om en saadan opfatning sproghistorisk er

den rette.

Sammenligner man ârofi med de øvrige compp. paa -rofi; eið-, heit-, trygð-, frið-rofi, m. person som bryder sin ed etc.; eið-rofi (a), adj.; Garð-rofa, f. hoppenavn, synes det at afvige ved beskaffenheden af begyndelsesleddet, der har ganske har udseende af en præposition, medens man i de øvrige compp. finder substantiv. Og heller ikke lader denne præp. sig vel forklare; nogen forbindelse som rjufa â kjendes sproget ikke. Det ser da nærmest ud til, at man maa opgive enhver tanke paa at aflede af -rofi. Men lad os dog forinden prøve, om der ingey mulighed skulde være før i â- at se et substantiv.

A

Som bekjendt existerer der i germ. en stamme aiwô-, hvis betydning kan angives som den fra gammel tid nedarvede sædvaneret: lex, statutum, ceremoniæ, ritus, matrimonium, vel ogsaa hævd, odel, egentlig vel uendelig lang tid, evighed (cf. got. aivs); ordet fremtræder i følgende former: osax. ĉo, ags. æ(w), ofries. â, ê, êwe, êwa, oht. êwa, êha, êa, mht. êwe, ê, t. ehe. Dersom dette ord havde existeret i oldn., vilde dets form der have været â; nu er det vistnok som simplex udfaldt af de nordiske sprog (hvortil ogsaa dets ubekvemme form tør have bidraget), men dette danner jo ingen indvending mod dets bevarelse i et compositum; og er det ikke endog sandsynligt, at et ord, der i germ. er saa 1 Cf. Bugge Arkiv II, 3, s. 207 ff. Ifølge mundtlig meddelelse af Bugge var han allerede før bleven tvivlsom om sin tidligere opfatning af ordet ârofi, som nu ogsaa han var tilbøielig til at forbinde med rjûfa og endog i gammel tid havde fundet delt a +rofi (i forskjellig linje).

udbredt og danner saa mange sammensætninger og som har spillet en saadan rolle i det fællesgerm. retsvæsen, kan være bevaret i et gammelt, netop i lovgivningen hjemmehørende compositum?

Efter denne gisning bliver da betydningen af â-rofi at ansætte til hævds- eller odels-bryder; naar det ogsaa findes brugt om besidderens vidner, ser jeg heri en mindre oprindelig anvendelse; i den islandske ret mangler ordet, hvad heller ikke kan forundre, da jo her odel ikke existerede. Nogen ganske identisk dannelse gjenfindes i germ. ellers ikke; derimod er ags. æ-breca, m. adulter temmelig parallel.

April 1886.

HJ. FALK.

Bibliografi för år 1884.

Upprättad av E. H. Lind.

I. Bibliografi, literaturhistoria och biografi.

Bartsch, K. Bibliographische Übersicht der Erscheinungen auf dem Gebiete der germanischen Philologie im Jahre 1883.

Germania 17, s. 419-509.

Bibliotheca philologica oder geordnete Übersicht aller auf dem Gebiete der classischen Alterthumswissenschaft wie der älteren und neueren Sprachwissenschaft in Deutschland und dem Ausland neu erschienenen Bücher. Herausgeg. von G. Kossinna. 36. Jahrg. 1883. Berlin. 8:0. 393 s. M. 4.

Eneström, G. Några bidrag till en bibliografi öfver landsmålslitteraturen.

Svenska landsmålen II. Smärre meddel. s. XCV-XCIX. Fortegnelse over Professor Dr. Svend Grundtvigs efterladte Bogsamling. Københ. 8:0. 154 s.

Geete, R. Svensk geografisk onomatologi. Et stycke bibliografi. Tidskr. Ymer 1884 s. 117–130.

Gustafson, G. Svensk fornforskning 1882-83. [Literaturöversikt]. Nordisk revy 1883-84 sp. 425-429, 457-459 och 496-498. Jahresbericht über die erscheinungen auf dem gebiete der germanischen philologie herausgegeben von der gesellschaft für deutsche philologie in Berlin. Fünfter jahrgang 1883. Leipzig. 8:0. 4 + 325 s.

Anm. Zeitschr. für österr. Gymnas. 1884 s. 951. Amer. journ. of philol. V s. 399, av J. M. Garnett. Jørgensen, A. D. Udsigt over de danske rigsarkivers historie. Udgivet af de under kirke- og undervisningsministeriet samlede arkiver. Københ. 8:0. 6329 s. + 3 pl. Lenk, H. Bibliographisches Verzeichniss der wichtigsten Erscheinungen auf dem Gebiete des Altnordischen im Jahre 1883.

Centralorgan für Gymn. wesen. XII s. 294–296.

Kr. 4.

Molér, W. Förteckning på paleotyper i Vesterås allmänna läroverks bibliotek tryckta före år 1500. 4:0. 4+ 15 s.

Redogörelse läroverken o. pedag. i Vestmanland 1883-84.

Mollerup, W. Fortegnelse over dansk historisk Litteratur vedrørende Danmarks Historie for Aaret 1883.

Historisk Tidsskrift (dansk) R. 5, B. 4 s. 714-727.

Mollerup, W. Fortegnelse over fremmed historisk Litteratur vedrø rende Danmarks Historie for Aaret 1882.

Historisk Tidsskrift (dansk). R. 5, B. 4 s. 502-518.

Nielsen, Yngvar. Öfversigt af Norges historiska litteratur åren

1882-83.

Historisk tidskr. utg. af sv. hist. fören. 1884 s. XXXV-XLVIII. Secher, V. A. Fortegnelse over den danske Rets Literatur 1876-83. Københ. 8:0. 130 s.

Särtryck ur Ugeskrift for Retsvæsen 1884.

Silfverstolpe, C. Bibliografi 1883. [Historisk].

Historisk tidskr. (svensk) 1884.

Steffenhagen, E. & A. Wetzel. Die Klosterbibliothek zu Bordesholm und die Gottorfer Bibliothek.

Drei bibliographische Unter

suchungen. Kiel. 8:0. 232 s. M. 6.

Anm.: Deutsche Litteraturzeit. 1884 sp. 1594.

Bureus, J. Anteckningar af Johannes Thomæ Agrivillensis Bureus. [Utg. af G. E. Klemming]. (Forts.)

Samlaren 1883 s. 71-126.

Daae, Ludv. Om Humanisten og Satirikeren Johan Lauremberg. Kristiania. 8:0. 92 + VI + 18 s. Kr. 1,50.

Program vid Kristiania universitets Holbergsfest 1884.

Anm.: Hist. Tidsskr. (dansk). R. 5, B. 5 s. 640, av H. F. Rørdam.

Edgren, Hj. Indiens sagor på vandring i verlden. Sthm. 8:0. 21 s. Särtryck ur Nordisk tidskr. utg. af Letterst. fören. 1884. Gislason, K. En Bemærkning om Edda som Navn paa et Skrift. Aarbøger for nord. Oldkynd. 1884 s. 143-156.

Hansen, P. Illustreret dansk Litteraturhistorie.

Med Textprøver, Forfatterportraiter samt Facsimiler af Skrifter og Tegninger m. m. H. 5-12. Københ. 8:0. S. 193-567. Kr. 0,90 häftet. Hausknecht, E. Die Sage von Floris und Blanscheflur. Ein Vortrag. Archiv für das stud. der. n. spr. 71.

Herzog, H. Die beiden Sagenkreise von Flore und Blanscheflur. Eine literarhistorische Studie. Inaug. dissert. Zürich. 8:0. 92 s. Särtryck ur Germania 1884.

Anm. Jahresber. der germ. philol. 1884 s. 119. Zeitschr.

f. deutsche Philol. XVII s. 498, av J. Koch.

Hildebrand. H. Olaus Magni och hans historia.

Historisk tidskr. utg. af sv. hist. fören. 1884 s. 307–342. Även

i särtryck.

Holthausen, F. Studien zur Thidrekssaga.
Halle. 8:0. 53 s.

Inauguraldissertation.

Särtryck ur Beiträge zur gesch. der deutschen sprache u. lit. B. IX. Anm. Nordisk revy 1884-85 sp. 48, av O. K[lockhoff].· Nd. Korrespondenzblatt 1884 s. 44. Horn, F. W. History of the literature of the scandinavian North, from the most ancient times to the present. Revised by the author and translated by Rasmus B. Anderson. Also, a bibliography to the scandinavian countries; prepared for the translator by Thorvald Solberg. Chicago. 8:0. VII+ 507 s.

« AnteriorContinuar »