efter Høysgaards tid hafva i danska riksspråket utvecklats i dylika ord (mælk, pant etc.). II. Under 1600-talet föll (åtminstone fakultativt) fortis i komposita mycket oftare på senare sammansättningsleden, än fallet är i det nuvarande språket. Se utförligare härom i resymén s. 59 ff. Denna akcentuering fortfor delvis i Høysgaards språk och tillämpades af honom fakultativt åtminstone i vissa ord på -else, -ing, -ning, -ende samt i vissa sammansatta verb. III. När det nuvarande rspr. (liksom delvis Høysgaard) använder stötton på senare kompositionsleden af ord på -else, -ing, -ning, ende, -ig, -lig samt af sammansatta verb, så förklaras detta däraf, att dylika komposita fordom, åtminstone fakultativt, hade [eller delvis ännu hafva] fortis på senare sammansättningsleden. Verkningarna af denna regel hafva till en del utplånats därigenom, att senare kompositionsleden förlorat stöttonen under påverkan af motsvarande enkla ord. Särskildt kan nämnas, att ord sådana som betale etc. i Høysgaards språk förlorat den äldre stöttonen (= akc. 1, som ännu brukas i danska rspr.), emedan de påverkats af enkla verb (tale etc.). Lund 5 jan. 1885. AXEL KOCK. Om Tidsforholdet mellem Kongespeilet og Stjórn samt Barlaams og Josafats Saga. Om Forfattelsestiden for de 3 i Overskriften nævnte Værker har der hersket meget afvigende Meninger: Kongespeilet har man antaget forfattet enten i Tiden kort efter 1150 eller paa Kong Sverres Tid eller Haakon Haakonssøns Tid; Barlaams og Josafats Saga antages at være oversat enten af Haakon Sverressøn († 1204) eller af Haakon Haakonssøn den yngre († 1257), og Stjórn antages at være oversat enten af den islandske Biskop Brand Jonsson mellem 1257 og 1263 eller i Norge i 1ste Halvdel af det 13de Aarhundrede. Jeg skal i det følgende forsøge ialfald at sætte snævrere Grænser for Hypotheserne om disse tre Værker, idet jeg betragter dem fra et Standpunkt, som endnu ikke er udnyttet, deres gjensidige Slægtskab. 1. I den Del af Kongespeilet, som handler om Kongens Dommermagt, udvikler Forfatteren af Kongespeilet en ikke ubetydelig bibelsk Lærdom, idet han fornemmelig benytter Exempler af det gamle Testamente. Flere af disse, navnlig i Begyndelsen, gjengiver temmelig frit, ofte kortfattet, de bibelske Beretninger; men i Cap. 62-66 Exemplerne fra Sauls, Davids og Salomos Historie blive Beretningerne fuldstændigere og laane ofte ligetil fra det gamle Testamente (Vulgata). Men alle disse Beretninger stemme oftest Ord til andet med den oldnorske Bibeloversættelse eller vise sig at være Uddrag af denne. Man sammenligne f. Ex. Kongespeilet C. 66 (Brenner). þa þagnade Dauid noccora rid oc klocc mioc. þvi næst svarade hann sæm mæð harmi hugar oc mælti sva. Eigi vilia synir miner draga mina natturu til sin þviat ec þionade Sauli konongi marga daga. við þat at hann la um lif mitt oc hafði þo guð kosit mec til konongs þvi at hann var Stjórn S. 550. þa þagnaði hann nokkura rið. þvi næst tok hann sva til orða með miklum harmi hugar. Eigi vilia synir minir segir hann draga mina natturu til sin. þui at ek þionaða Sauli konungi marga daga uið þat at hann laa um lif mitt ok hafði þo guð kosit mik til konungs. þi at hann var reiðr Sauli konongi reiðr. þo beið ec pæss doms át. at Guð dæmði hann af riki. en æigi villda ec dæma hann. po at hann væri anndskoti minn. Oc hævir son minn nu þat gort við mic er ec villdi æigi gera við uvin minn. Sauli konungi. enn þo beið ek þers doms at er Guð dæmdi hann af riki. enn eigi villda ek doma hann af riki po at hann veri minn uuin. Nu hefer sun minn gort þat uið mik er ek uillda æigi giora uið uuin minn. Exemplerne kunde forfleres, men det her fremhævede tør være tilstrækkeligt. En omhyggelig Sammenligning viser strax, at Stjórns Text staar den latinske Original nærmest, medens Kongespeilet gjør vilkaarligt Valg og endog omsætter Bibeltexten (saaledes svarer f. Ex. Kongespeilet til Stjórn i følgende Orden 5507-55115, 55227-55322, 55123 55222, 553-556 o. s. v.). Det bliver derved sikkert, at Forfatteren af Kongespeilet har laant fra Stjórn og altsaa er yngre end denne. 2. I Barlaams og Josafats Saga findes flere Indskud, hyppigst Fortællinger om Helgener f. ex. Cap. 58 om den hellige Antonius, Cap. 65-67 om Gregorius Thaumaturgen, Cap. 89 om Pelagia, Cap. 91 om Thais, alt efter de sædvanlige Legender [ved 17de Januar, 6te November og 8de Oktober]; men Cap. 168 er en Gjengivelse af den gammeltestamentlige Fortælling om, hvorledes Dagons Billede faldt ned foran Arken (1 Samuels Bog 5, 1-5). Hvis man sammenstiller denne med Beretningen i den latinske Kilde, Vulgata, vil man blive var flere Vilkaarligheder, men disse forklares let, naar man i Sammenstillingen ogsaa tager Stjórns Cap. 218 med. Liber regum I Cap. 5. Philistiim autem tulerum arcam Dei et asportaverunt eam a lapide adjutorii in Azotum. Tuleruntque Philistiim arcam Dei et intulerunt eam in templum Dagon, et statuerunt eam iuxta Dagon. Cumque surrexissent diluculo Azotii altera die, ecce Dagon iacebat pronus in terra ante arcam Domini: et tulerunt Dagon et restituerunt eum in locum suum. Rursumque mane die altera consurgentes invenerunt Da Barl. ok Jos. Saga Cap. 168. Stjórn Cap 218. Eftir þat hið mikla mannfall sem Philistæi Nu sem Philistei hafðu giỏrðv Gyðingvm við full- fengit þessa orkh með tings stæin hertoko hæi- sigri af Gyðingum. þa ðingiar ork drottins oc settv þeir hana sómeflvttv hana þaðan i pa legai blothus sitt i borg borg er heitir Arotus þeirri er Azotus heioc pottvz sætia hana tir hia Dagone hafuðso miliga i musteri guði sinum. oc gengo gvds sins er þeir kolloðv siðani brott oclæsto Dagon. oc rætt sem næst blothusinu. Vm morgosialfvm Dagon. gengo nenn er prestar Dabrot sidan. lvkv aftr gons komo til. þa stoð ok læsto mvsterit. orken som hon var En vm morgvninn eftir skipað. en Dagon guð sem dagaði foro prestar sinn fvnnv þeir liggia Dagons oc aðrir bor- framme a golue a gon iacentem super fa- garmenn til hofs honvm grufu firir guðs ork. ciem suam in terra coram at þiona eftir vanda. Ok Prestar Dagons vndraðo arca Domini: Caput autem sem þeir höfðv vpp lokit þetta miok ok settv DaDagon et duæ palmæ mysteri Dagons. sia þeir gon vpp annat sinni i manuum ejus abscissæ þar standa ork drot- sama stað. oc læsto enn erant super limen: porro tins sem þeir hofov aptr blothus sit eptir Dagon solus remanserat hana sętt vm kvell- veniv. Annan morgon in loco suo. Propter dit. en Dagon gvo er þeir komo enn til. hanc causam non calcant þeira grvfði a golfi þa la sa Dagon framme sacerdotes Dagon, et frammi fyrir ỏrk- a golue oc var nu sundr omnes qui ingrediuntur inne. þeir gengv til oc templum ejus, super limen Dagon in Azoto usque in hodiernum diem. ræisto vpp Dagon oc halsbein hans oc hafud brotto fra bukinum oc sundr brotner armlegginir oc sua fotleggir. þui at Dagon hafoe fallet niðr at preskelldi oc la bukr hans enn a grufu sem fyrr. Det vil her være tydeligt, at Oversættelsen i Barlaams og Josafats Saga ikke stammer direkte fra den latinske Text, men kun er en friere Gjengivelse af den oldnorske i Stjórn; navnlig er at mærke Tilsætninger som „somelega“, „gengu þeir brott siðan ok læsto musterit (blothusit)" eller vilkaarlige Oversættelser som "prestar Dagons" (= Azotii); de Udvidelser, som Texten i Sagaen har udover Stjórn, er jo rent vilkaarlige, f. Ex. at ogsaa Dagons ,,fotleggir" var itubrudte. Det maa altsaa ansees for sikkert, at ogsaa Oversætteren af Barlaams og Josafats Saga har laant fra Stjórn og er yngre end denne. 3. Barlaams og Josafats Saga er ifølge Udgiverne (Keyser og Unger) oversat af Kong Haakon Sverressøn, altsaa senest Aar 1203, da han døde 1ste Januar 1204. Hvis dette er rigtigt, maatte efter det foregaaende Stjórn være endnu ældre, altsaa et Værk fra det 12te Aarhundrede, medens alle hidindtil har været enige om ialfald at henføre det til det 13de Aarhundrede. Men Keysers og Ungers eneste Støtte for, at Sagaen var oversat af Haakon Sverres søn, er Abbed Arngrims Beretning om Biskop Gudmund d. helliges Ophold i Norge, og denne Autoritet er, som ogsaa Maurer har paavist, usikker. Hans Ord er (Bp. sögur II 54): „þat var i upphafi rikis herra Hakonar konungs Sverrissonar. enn ei kunnu ver greina hvar Guðmundr biskup kom til hans. en þat er skrifat at herra konungrinn tok hann kiærliga. er þat ok liklig saugn firir þa sauk at Hakon konungr unngi hefir verit hinn mesti hỏfðingi ok hofsemdar maðr. ok allt aa Island lifir hans verka þat er hann hefir snarat með einkanligum stil saugu Barlaam ok Josaphaat er voru aa daugum Damasi pafa ok sæls Jeronimi.“ Det synes mig her værd at lægge Mærke til, at medens Abbed Arngrim under Omtalen af de histoririske Begivenheder ved Aar 1202 kalder den daværende norske Konge Haakon Sverressøn, bruger den samme Arngrim, naar han taler om Oversætteren af Barlaams Saga Navnet og kun her Haakon konungr ungi"; dette forekommer mig nemlig at vise, at Arngrim har enten selv seet paa Island et Exemplar af Sagaen, som har havt en Paaskrift om, at Hákon konungr ungi hefir suarat" eller ialfald hørt et saadant islandsk Exemplar omtale; naar han nu antog, at denne „Hákon unge" var den samme som „Haakon Sverressøn“, var det naturligt, at han under Omtalen af den sidste ogsaa lagde sin Lærdom for Dagen ved at citere Haakon Unges Oversættelse af Sagaen. Men først naar det kan bevises, at Haakon Sverressøn ogsaa af andre dengang benævntes Haakon d. unge, kan Abbedens Formodning faa nogen Betydning for Spørgsmaalet om Oversætteren. Men Sagen er jo, at ved Kongenavne bruges altid „den unge" i i Modsætning til en enten nys afdød eller endnu levende ældre Konge af samme Navn; ligesom Valdemar d. unge stadig faar dette Tilnavn for at skilles fra sin Fader Valdemar den gamle eller som Sigurd Mund († 1155) i en norsk Kongerække fra ca. 1280 (N. g. L. I 339) kaldes „Sigurðr konongr vngi" i Modsætning til sin Farbroder Sigurd Jorsalfare (1130), saaledes kan kun den Konge kaldes Haakon den unge, som er senere end en lidt ældre Haakon. Jeg tvivler saaledes ikke om, at Birkebeinerne ved Aar 1217 adskilte Haakon Sverressøn og hans Søn Haakon ved at kalde den første Haakon den gamle og den sidste Haakon den unge, og senere, da Kong Haakon Haakonssøn selv blev Fader til en yngre Kong Haakon, maatte man skille mellem dem ved at kalde Faderen „Hákon konungr gamli og Sønnen „Hákon konungr ungi", hvad der ogsaa stadig |