Imágenes de páginas
PDF
EPUB

til Grimner og gav ham et fyldt Horn at drikke og sagde, at hans Fader gjorde ilde i det, at han pinte denne Mand, som ikke havde Skyld. Grimner tömte Hornet. Nu var Ilden kommen ham saa nær, at Kappen brændte af ham. Grimner kvæder saa et Kvad. Deri siger han: "I aatte Nætter har jeg siddet her mellem Ilde. Ingen böd mig Mad uden Agnar, Geirrods Sön. Han skal ene herske over Goternes Land". Grimner ruller i sit Kvad ud et Billede af al Gudernes himmelske Herlighed og særlig af Odins Liv i Valhal, uden at han endnu nævner Gudens egentlige Navn. Han forkynder: "Alle Guder skal blive den Mand huld, som först rager Ilden tilside og löfter Kjedlerne af, saa Æserne frit kan se mig". Og han fortsætter: "Nu har jeg aabenbaret mit Aasyn for Guderne. Nu skal Hjælpen komme fra Æserne, som er samlede ved Egers Gilde". Derpaa opregner han alle de forskjellige Navne, som Odin gav sig, naar han færdedes blandt Guder eller Mennesker. Til Slutning kvæder Grimner: "Du har drukket dig fra Sans og Samling, Geirrod! Alle Einherjers Hjælp og Odins Naade har du tabt. Jeg ser dit Sværd blodigt. Dit Liv er til Ende, Diserne er dig gramme. Nu ser du Odin selv. Kom mig nær, om du kan!"

Kong Geirrod sad der med et Sværd, som halvt var draget ud af Skeden, liggende over sine Knæ. Da han hörte, at det var Odin, som var kommen der, reiste han sig og vilde tage Guden fra Ilden. Sværdet faldt ud af hans Haand med Knappen ned. Geirrod snublede og styrtede fremover. Sværdet gjennemborede ham, og han fandt sin Död. Da forsvandt Odin. Agnar blev saa Konge og herskede i mange Aar over Goternes Land 1).

1) Denne Digtnings Oprindelse har jeg undersögt i mine Studier I S. 422-437 og S. 460–490.

Aar gammel og Geirrod aatte. Vinden drev dem ud i Havet. I Nattemörket stödte Baaden mod et Land, saa den knustes. De gik op paa Stranden og fandt en gammel Mand, som bode i en Hytte. Hos ham blev de om Vinteren. Kjærringen hans fostrede Agnar. Kallen selv fostrede Geirrod og gav ham gode Raad og Lærdomme. Om Vaaren gav den gamle dem en Farkost. Men da han og Kjærringen fulgte dem til Stranden, snakkede han under fire Øine med Geirrod. Brödrene fik god Bör og kom til sin Faders Baadstö. Geirrod stod i Fremstavnen. Han sprang op paa Land og stödte Baaden ud med de Ord: "Far du nu Troldene i Vold!" Baaden drev saa ud i Havet. Men Geirrod gik op til Kongsgaarden, og der tog de godt imod ham. Hans Fader var da död. Geirrod blev tagen til Konge og han blev en mægtig og navnkundig Mand.

Odin og Frigg sad i Lidskjalv og saa ud over alle Verdener. Odin Odin sagde: "Ser du, hvor din Fostersön Agnar faar Börn med Gygeren i Helleren? Men min Fostersön Geirrod er Konge og styrer nu sit Land". Frigg svarede: "Han er saa nidsk paa Mad, at han plager sine Gjæster, om han synes, der kommer for mange af dem". Odin sagde, at det var en stor Lögn, og de væddede om det. Frigg sendte sin Tjenestepige Fulla til Geirrod. Hun sagde, at Kongen skulde vogte sig, saa han ikke blev forgjort af en Troldmand, som var kommen i Landet. Han kunde kjendes, sagde hun, paa det, at ingen Hund var saa glubsk, at den sprang paa ham. Det var bare Snak, at Geirrod var nidsk paa Mad, men enda lod han den Mand gribe, som Hundene ikke vilde springe paa. Han var i blaa Kappe og kaldte sig Grimner, men han fortalte ikke mere om sig, enda han blev spurgt. Kongen lod ham pine for at faa ham til at fortælle og lod ham sætte mellem to Ilde. Der sad han i aatte Nætter. Kong Geirrod havde dengang en tiaarsgamm Sön; han hed Agnar efter hans Broder. Agnar gik

[graphic]
[merged small][merged small][ocr errors][ocr errors][ocr errors][ocr errors][ocr errors][ocr errors][ocr errors][ocr errors][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small]

VI.

Det forekommer mig utvivlsomt, at Sagnet om Finnen, der egentlig er Odin, hos Halvdan Svarte staar i historisk Forbindelse med eller er en Omdannelse af Sagnet om Odin som Grimner hos Geirrod.

Geirrod lader gribe og binde Odin, hvem han holder for en Troldmand. Halvdan Svarte lader gribe og binde en Troldmand, som i Virkeligheden er Odin 1).

I de to Sagnoptegnelser siges det i nær overensstemmende Udtryk, at Kongen piner den fangne for at faa ham til at fortælle Sandheden 2). Men efter begge Sagn bekjender han ikke det, som Kongen vil vide.

Efter begge Sagn forbarmer Kongens unge Sön sig over den fangne. I Grimner-Sagnet heder det: "Agnar sagde, at hans Fader handlede ilde ved at pine denne uskyldige Mand". I Finne-Sagnet: "Harald bad Kongen om at skaane ham".

Efter begge Sagn kommer den fangne Troldmand, som i Virkeligheden er Odin, fri. I Finne-Sagnet er det ved Kongesönnens Hjælp. Og efter Grimner-Sagnet synes det at være Kongesönnen Agnar, som löfter Kjedlerne af Ilden, saa at Odin kan vise sit Aasyn for Guderne og disse da kan bringe ham Hjælp.

Ifölge begge Sagn dör den gamle Konge, som har ladet Troldmanden fange, kort efter; ifölge det ene (GrimnerSagnet) idet den fangne kommer fri, ifölge det andet (FinneSagnet) Vaaren efterat denne er kommen fri.

1) Frigg indgiver i Grimner-Sagnet Geirrod den Tro, at Odin, som kommer til hans Gaard, er en fjølkunnigr mađr. Finnen, hvem Halvdan lader gribe, siges at være margfróðr (Heimskr.) eller fjolkunnigr (Flat.). Jfr. lætr hann handtaka þann mann (Grímn.) med lét hann taka Finn einn (Heimskr.).

2) Konungr lét hann pína til sagna Grímn. konungr ... vildi neyđa hann til saðrar sogu ok píndi hann Heimskr. hann lét hann taka ok pína til sagna Flat.

Ifölge begge Sagn bliver Kongens Sön, som har forbarmet sig over den fangne, der i Virkeligheden er Odin, kort efter, saaledes som denne har forudsagt og under hans Medvirkning, ti Aar gammel, Konge efter sin Fader.

I Heimskringla tiltaler Hövdingen, d. e. Odin, Harald og siger: "Du skal faa hele det Rige, som din Fader har havt, og tillige vinde hele Norge". I Flatöbogen taler Dovre, som her tildels er traadt istedenfor Odin, til Harald: "Jeg tror nu, jeg har lönnet dig for det, at du skjænkede mig Livet, thi jeg har fört dig frem til Kongedömmet, da din Fader nu er död". Han siger ham, at han skal blive Enekonge over hele Norge, og önsker ham til Slutning al Lykke: farpu nú heill ok vel.

I Grímnismál siger Odin, at Agnar Geirrods Sön ene skal herske over Goternes Land. Han tiltaler ham saa: "Lykke skal fölge dig, Agnar! thi Odin önsker dig Lykke. For én Drik skal du aldrig faa bedre Lön (end den, jeg giver dig for det Bæger, du har rakt mig)" 1).

Hos Geirrod nævner Odin i et Kvad sine mange Navne. Til Fortællingen om Odin hos Halvdan Svarte har der, som vi har seet, allerede i den ældste Optegnelse været knyttet en Bemærkning om flere af Odins Navne 2). Heller ikke denne Lighed behöver at være tilfældig, men tör mulig forklares saa, at den prosaiske Bemærkning om flere af Odins Navne kan være bleven fremkaldt derved, at Odin i en ældre Form af Sagnet om Gudens Optræden hos den norske Konge har nævnt fire af sine Navne (de som forekomme i Ágrip).

1) Heill skaltu, Agnarr! o. s. v. Grímn. 3.

2) Disse Navne er Viðrir, Hár (i Ágrip skrevet havr med sammenslynget av med Længdetegn over), priđi, Jólnir (iolne Ágrip). Af disse findes Hár og priđi i Grímn. I Grímn. forekommer ikke Viđrir, men Viðurr, som let kunde forveksles med hint. Saaledes viser Metret, at vidris i Haandskrifterne af Arinbjarnardrápa 12 er forvansket af vidors (F. Jónsson). Jólnir læses ikke i Grímn. Jálk (Akkus.) er nævnt i Grímn. 49, 3, men desuden Jálkr i 54, 6. Har der engang existeret en Form af Digtet, som enten paa förste Sted har havt iólni eller paa andet iólnir?

ARKIV FÖR NORDISK FILOLOGI XVI, NY FÖLJD XII.

2

« AnteriorContinuar »