Arkiv för nordisk filologi, Volúmenes16-17C.W.K. Gleerup, 1900 |
Dentro del libro
Resultados 1-5 de 100
Página 9
... Form , allerede i Ágrip 3 ) . Her fortælles , at Harald , efter at have forladt " Hövdingen " , blev tagen til Konge og fik Tilnavnet Luva , men siden blev kaldt Haar- fagre . Derpaa fölger et Stykke om Julen , hvori det siges , at ...
... Form , allerede i Ágrip 3 ) . Her fortælles , at Harald , efter at have forladt " Hövdingen " , blev tagen til Konge og fik Tilnavnet Luva , men siden blev kaldt Haar- fagre . Derpaa fölger et Stykke om Julen , hvori det siges , at ...
Página 14
... Hár Vidrir , men Vidurr , som let etret , at vidris i Haandskrif- af vidors ( F. Jónsson ) . Jólnir vnt i Grímn . 49 , 3 , men desuden en Form af Digtet , som enten paa t iólnir ? 2 VI . Det forekommer mig utvivlsomt , at Sagnet om ET ...
... Hár Vidrir , men Vidurr , som let etret , at vidris i Haandskrif- af vidors ( F. Jónsson ) . Jólnir vnt i Grímn . 49 , 3 , men desuden en Form af Digtet , som enten paa t iólnir ? 2 VI . Det forekommer mig utvivlsomt , at Sagnet om ET ...
Página 17
... Form af Sagnet om Gudens Optræden hos den norske Konge har nævnt fire af sine Navne ( de som forekomme i Ágrip ) . 1 ) Heill skaltu , Agnarr ! o . s . v . Grímn . 3 . 2 ) Disse Navne er Viðrir , Hár ( i Ágrip skrevet havr med ...
... Form af Sagnet om Gudens Optræden hos den norske Konge har nævnt fire af sine Navne ( de som forekomme i Ágrip ) . 1 ) Heill skaltu , Agnarr ! o . s . v . Grímn . 3 . 2 ) Disse Navne er Viðrir , Hár ( i Ágrip skrevet havr med ...
Página 23
... Form af Navnet synes at være Svási 3 ) , der allerede findes i Ágrip . Dette Navn er dannet af Adjektivet sváss " mild , blid " . Af dette Adjektiv har ogsaa Svásuðr , Sommers Fader ) , der opfattes som en Jætte ) , sit Navn . Umildt ...
... Form af Navnet synes at være Svási 3 ) , der allerede findes i Ágrip . Dette Navn er dannet af Adjektivet sváss " mild , blid " . Af dette Adjektiv har ogsaa Svásuðr , Sommers Fader ) , der opfattes som en Jætte ) , sit Navn . Umildt ...
Página 29
Först som en Bonde i en Hytte , i hvilken Fremtrædelses- form han er traadt istedenfor det nordlandske og finmarkske Folkesagns Havmand ( eller Havjætte ) . Dernæst bliver Odin ifölge Geirrod - Digtningen fanget ( hvorledes , siges ikke ) ...
Först som en Bonde i en Hytte , i hvilken Fremtrædelses- form han er traadt istedenfor det nordlandske og finmarkske Folkesagns Havmand ( eller Havjætte ) . Dernæst bliver Odin ifölge Geirrod - Digtningen fanget ( hvorledes , siges ikke ) ...
Otras ediciones - Ver todas
Términos y frases comunes
a-brytningen árið ARKIV FÖR NORDISK auch ausdrücke Boer brytning Bugge Christus dansk dichter Didrik Dovre dróttkvætt eigi FILOLOGI findes Finnur Jónsson first form Fortællingen FÖLJD XII Geirrod Grettis Grímnismál Grundtvig gös hafi hafva Halvdan Halvdan Svarte hannd Harald hava havde hefir heims Heimskringla hvilka hvilket Isung jysk kasus kenning Kock kommen komposita Konge konungs menn nasal konsonant nasalerat nasalitet Niflunga ning NORDISK FILOLOGI XVI Noreen norske nysv oder Odin ogsaa ordet Peleus Plac pret saaledes saga sagan Sagn Sagnet second lines segir sein Sigurd sprache sprog stelle Sthm syllable særlig sætningen þá þat þeir þér þessa þiðr því typen uppteckningar verb verbet verið verse við visan vokal vokalharmonien Völuspá äfven ældre
Pasajes populares
Página 302 - in the North Atlantic about the end of the fourteenth century, and the claim founded thereon to a Venetian discovery of America: A criticism and an indictment. London.
Página 282 - five Ambales Rimur and other illustrative texts, for the most part now first printed, and an introductory essay by Israel
Página 346 - weder er sich vergienge oder in der luft enpfienge, oder lebende würde begraben, oder ze himele uf erhaben, oder
Página 234 - and make the predicate, as the bearer of the most important idea, upon which naturally the main stress lies, precede the subject, which is either known already or to be known easily, and is of a relatively minor weight”.
Página 277 - Chronologisk Fortegnelse over hidtil trykte Diplomer og andre Brevskaber til Oplysning af den danske Historie.
Página 90 - The order of words in old norse prose with occasional references to the other germanic dialects
Página 232 - “if it be true that the verbmodifier (object and adverb) must follow the verb, which it modifies, thus showing the strictest possible local and logical coherence with it, will not that very modifier,
Página 233 - “It is thus not unsafe to say that the inversion after “ok” is in by far the majority of cases due to the universal law of Old Norse inversion after a
Página 232 - “This has been thought a sufficiently large amount of prose, upon which to base a discussion of the order of words; in fact 100 pages might have done as well”.