Arkiv för nordisk filologi, Volúmenes16-17C.W.K. Gleerup, 1900 |
Dentro del libro
Resultados 1-5 de 98
Página 3
... have an- givet , hvem han var 1 ) . I Fortællingen er heller ikke For- holdet mellem den tryllekyndige Finn og Hövdingen klart angivet . Nærmest faar man Indtrykket af , at Finnen er Hövdingens Udsending , ved hvem han bevirker , at ...
... have an- givet , hvem han var 1 ) . I Fortællingen er heller ikke For- holdet mellem den tryllekyndige Finn og Hövdingen klart angivet . Nærmest faar man Indtrykket af , at Finnen er Hövdingens Udsending , ved hvem han bevirker , at ...
Página 9
... have forladt " Hövdingen " , blev tagen til Konge og fik Tilnavnet Luva , men siden blev kaldt Haar- fagre . Derpaa fölger et Stykke om Julen , hvori det siges , at Hedningerne i Julen havde en festlig Sammenkomst til Ære for Odin ...
... have forladt " Hövdingen " , blev tagen til Konge og fik Tilnavnet Luva , men siden blev kaldt Haar- fagre . Derpaa fölger et Stykke om Julen , hvori det siges , at Hedningerne i Julen havde en festlig Sammenkomst til Ære for Odin ...
Página 10
allerede findes i Ágrip , maa Snorre have kjendt den , men han har med Flid udeladt den . Forklaringen , hvori der tales om Odins Forhold til Julen og om Odins Navne , deriblandt Jólne , forudsætter aabenbart , at Forfatteren af Ágrip ...
allerede findes i Ágrip , maa Snorre have kjendt den , men han har med Flid udeladt den . Forklaringen , hvori der tales om Odins Forhold til Julen og om Odins Navne , deriblandt Jólne , forudsætter aabenbart , at Forfatteren af Ágrip ...
Página 11
... have hjulpet og være bleven hjulpen af den hedenske Gud Odin . Jætten Dovre stod vistnok uden- for det kristne Samfund , men han tænktes dog snarere som et i sin plumpe Kraft godmodigt Væsen , ligesom nu Jutulen fra Vaage , med hvem ...
... have hjulpet og være bleven hjulpen af den hedenske Gud Odin . Jætten Dovre stod vistnok uden- for det kristne Samfund , men han tænktes dog snarere som et i sin plumpe Kraft godmodigt Væsen , ligesom nu Jutulen fra Vaage , med hvem ...
Página 18
... have godtgjort , at der er et nært historisk For- hold mellem Sagnet om Odin hos Geirrod og Sagnet om Odin hos Halvdan Svarte . Det er to Udviklingsformer af et og samme Sagn . Hos Geirrod aabenbarer Odin sig til Slutning i fuld ...
... have godtgjort , at der er et nært historisk For- hold mellem Sagnet om Odin hos Geirrod og Sagnet om Odin hos Halvdan Svarte . Det er to Udviklingsformer af et og samme Sagn . Hos Geirrod aabenbarer Odin sig til Slutning i fuld ...
Otras ediciones - Ver todas
Términos y frases comunes
a-brytningen árið ARKIV FÖR NORDISK auch ausdrücke Boer brytning Bugge Christus dansk dichter Didrik Dovre dróttkvætt eigi FILOLOGI findes Finnur Jónsson first form Fortællingen FÖLJD XII Geirrod Grettis Grímnismál Grundtvig gös hafi hafva Halvdan Halvdan Svarte hannd Harald hava havde hefir heims Heimskringla hvilka hvilket Isung jysk kasus kenning Kock kommen komposita Konge konungs menn nasal konsonant nasalerat nasalitet Niflunga ning NORDISK FILOLOGI XVI Noreen norske nysv oder Odin ogsaa ordet Peleus Plac pret saaledes saga sagan Sagn Sagnet second lines segir sein Sigurd sprache sprog stelle Sthm syllable særlig sætningen þá þat þeir þér þessa þiðr því typen uppteckningar verb verbet verið verse við visan vokal vokalharmonien Völuspá äfven ældre
Pasajes populares
Página 302 - in the North Atlantic about the end of the fourteenth century, and the claim founded thereon to a Venetian discovery of America: A criticism and an indictment. London.
Página 282 - five Ambales Rimur and other illustrative texts, for the most part now first printed, and an introductory essay by Israel
Página 346 - weder er sich vergienge oder in der luft enpfienge, oder lebende würde begraben, oder ze himele uf erhaben, oder
Página 234 - and make the predicate, as the bearer of the most important idea, upon which naturally the main stress lies, precede the subject, which is either known already or to be known easily, and is of a relatively minor weight”.
Página 277 - Chronologisk Fortegnelse over hidtil trykte Diplomer og andre Brevskaber til Oplysning af den danske Historie.
Página 90 - The order of words in old norse prose with occasional references to the other germanic dialects
Página 232 - “if it be true that the verbmodifier (object and adverb) must follow the verb, which it modifies, thus showing the strictest possible local and logical coherence with it, will not that very modifier,
Página 233 - “It is thus not unsafe to say that the inversion after “ok” is in by far the majority of cases due to the universal law of Old Norse inversion after a
Página 232 - “This has been thought a sufficiently large amount of prose, upon which to base a discussion of the order of words; in fact 100 pages might have done as well”.