Arkiv för nordisk filologi, Volumen25C.W.K. Gleerup, 1909 |
Dentro del libro
Resultados 1-5 de 17
Página 75
... omlyd skulde ha hat . Disse anser jeg for störstedelen for meget litet bevisende . Vore dialekter fra Romerike og Smålenene i en kile indtil Kristiansand har former uten i - omlyd i præs . ind . likesom i infin . , undtagen i verber som ...
... omlyd skulde ha hat . Disse anser jeg for störstedelen for meget litet bevisende . Vore dialekter fra Romerike og Smålenene i en kile indtil Kristiansand har former uten i - omlyd i præs . ind . likesom i infin . , undtagen i verber som ...
Página 76
... omlyd har været i bruk indtil meget nær det literære sprogs tid , og da vel 1 ) Ialfald alternativt ; forekommer især i indlandsbygder . 2 ) Vokalen er egentlig usammensat , en meget labial ö - lyd . også i formler ind i denne . Og mine ...
... omlyd har været i bruk indtil meget nær det literære sprogs tid , og da vel 1 ) Ialfald alternativt ; forekommer især i indlandsbygder . 2 ) Vokalen er egentlig usammensat , en meget labial ö - lyd . også i formler ind i denne . Og mine ...
Página 77
... omlyd under denne . I så fald er jeg heri av en anden mening . For refleksivernes vedkommende synes det mig , at der i dem er et temmelig sikkert dateringspunkt : der kan ikke være gået lang tid hen efteråt ek * for , * bjóð , * hold ...
... omlyd under denne . I så fald er jeg heri av en anden mening . For refleksivernes vedkommende synes det mig , at der i dem er et temmelig sikkert dateringspunkt : der kan ikke være gået lang tid hen efteråt ek * for , * bjóð , * hold ...
Página 78
... omlyd , dersom 1 : ste pers . ikke för hadde været uten i - omlyd , således vilde færösk heller ikke ha fåt sådan form i aktiv uten den samme betingelse . Der kunde ellers ikke bli trang til at skille 1 : ste person fra 2 : den og 3 ...
... omlyd , dersom 1 : ste pers . ikke för hadde været uten i - omlyd , således vilde færösk heller ikke ha fåt sådan form i aktiv uten den samme betingelse . Der kunde ellers ikke bli trang til at skille 1 : ste person fra 2 : den og 3 ...
Página 79
uten omlyd , vi kan næsten sige , eneherskende i Norge ; vi vet at utvandringen begyndte i en tidlig del av det 9 : de år- hundrede , men vi vet ikke hvad tid den var avsluttet ; dr . Jakobsen har meddelt mig , at der er sagn på öerne ...
uten omlyd , vi kan næsten sige , eneherskende i Norge ; vi vet at utvandringen begyndte i en tidlig del av det 9 : de år- hundrede , men vi vet ikke hvad tid den var avsluttet ; dr . Jakobsen har meddelt mig , at der er sagn på öerne ...
Otras ediciones - Ver todas
Términos y frases comunes
adjektiv adjektivet Ágrip almindeligt altså anföras apokope apokopering ARKIV FÖR NORDISK betydelse betydning blot blott bruges brugt brydning Bugge bægge Chauker Dahlerup danske dialekter Dissimilation dylika dätta elision emellertid endog enstaviga Etym findes forf forhold forklaring form fortis frisiske fårm færösk FÖLJD XXI förekommer første Harp havde hdskr Herc härledningen i-omlyd ikke især jysk jäller kansje kender kilder Kock komme kommittén lige ligesom Lucidor mange mere navne ning noget nogle NORDISK FILOLOGI XXV Noreen næppe nævnte Nögle omlyd omtales ordbok ordet overgangen pret relativt oakcentuerade selv senere sidste sikkert sjönamn skalder skrivaren skrå Smst Sprog språk stavelsen sted Stiernhielm Sveber synes særlig Söderwall thys tilfælde tvåstaviga typen verb verbal verbet virkning vokal Vokalharmoni være årh äks ældre ældste