Karl Gustaf Westman, Tolkningar av några ställen i vestgöta- 1. VG. ÖG. pang, þangbrækka (s. 301). 2. VG. I ÞB 5: pr. fællir i kæfti (s. 307). 3. VG. II OB 1. vnđen sagher prigia kononga stæmpnum (s. 314). 4. VG. II UB 29 skia- liker ældæri (s. 316). 5. ÖG. ES 7. vangx rum (s. 322). Joos. J. Mikkola, Bidrag till belysning af slaviska lånord i Otto von Friesen, Till fonemet aiw's historia W. A. Craigie, Anmälan av "The Clermont Runic Casket, by Elis Wadstein", "The Franks Casket, by Arthur S. Napier" Nogle Steder i Eddadigtene 1). Alvissmál 3 L. 4-5. 'vagna verz' ek em á vit komenn. Linje 4 har jeg her anfört, som den er skreven i Cod. reg. Istedenfor dette indsætter Udgiverne almindelig vagna vers. Dette forklarer nogle som Genetiv af vagna verr 'Vognenes Værger' 'Vognenes Eier', d. e. Tor. Andre som Genetiv af vagna ver neutr. 'Vognenes Hav', d. e. Jorden, Oververdenen. Ingen af disse Opfatninger kan være den rette. Imod dem begge maa indvendes, at verz efter sin Form hverken kan være Genetiv af verr eller af ver. Imod den förste Opfatning maa fremdeles indvendes: 1) verr betyder ikke 'Værger' 'Eier', men 'Mand'. 2) Man tænkte sig, at Tor havde én Vogn, ikke flere Vogne. 3) Tors Vogn kaldes reid eller kerra, ikke vagn (medens vagnar dog brugtes som Navn paa de to Stjærnebilleder). 4) Det vilde ikke være rimeligt, at Dværgen skulle sige 'Jeg er kommen for at træffe Tor'. Thi Sammenhængen viser, at den Pige han kræver til Brud, er lovet Dværgen i Tors Fravær og uden dennes Vidende; det er aabenbart ikke sagt Dværgen, at han först maa tale med Tor om Sagen. Men ogsaa den anden Forklaring, hvorefter vagna ver her skal betegne Oververdenen, maa efter min Mening forkastes, og det ikke blot paa Grund af Formen verz. Mödet mellem Tor og Drærgen finder nemlig efter Sammenhængen Sted i eller ved Aasgard. Men jeg har ikke fundet noget Eksempel paa, at Aasgard kunde betegnes som 'Jorden' eller 'Vognenes Hav'. Naar Dværgen har sit Hjem nede i Jorden, 1) Strofetallene henviser til min Udgave, Christiania 1867. ARKIV FÖR NORDISK FILOLOGI XIX, NY FÖLJD XV, 1 vilde han heller ikke med Rimelighed her kunne sige: 'jeg er kommen til Jorden'. vagna vers á vit kunde neppe betyde 'op paa Jorden'. verz, som her findes i Haandskriftet, er regelret Skrivemaade for verps eller verds, Gen. af verð n. eller af Adjektivet verdr. Jfr. orz i Cod. reg. Háv. 141 og Hamd. 9. Den Islænding, som i Digtet har skrevet vagna verz ec em a vít kominn, har derfor sandsynlig forstaaet det saaledes: 'for at faa Betaling for Vogne er jeg kommen'. Han har vel tænkt sig, at Dværgen har arbeidet Vogne for Guderne, og at den unge Pige, han kræver, er lovet ham som Lön for dette Arbeide. For en saadan Opfatning kunde man anföre Udtrykket vagna rúne Sonatorrek 22, der af F. Jónsson opfattes som en Betegnelse for Odin. Denne Opfatning af Stedet i Alvíssmál synes mig rigtigere end den sædvanlige. Men heller ikke den synes mig den rette. Man ser aldeles ingen Grund til, at Mytedigteren her skulde have talt om dette særlige Arbeide at fabrikere Vogne. Og desuden kunde jo Dværgen ikke kræve den Betaling, som var ham lovet, medmindre han havde bragt Æserne færdigt det Arbeide, som han skulle udföre for dem. Digteren skulde altsaa have tænkt sig, at Dværgen var kommen til Aasgard med flere Vogne, som han havde fabrikeret! Dette vilde dog være en altfor besynderlig Forestilling. Den maatte ialfald kræve en nærmere Forklaring eller Udredning og kunde ikke affeies med det ene Ord vagna. Altsaa kan vagna verz ec em a vít kominn heller ikke betyde: 'Jeg er kommen for at faa Betaling for Vogne'. Jeg tror derimod, at det rette fra Meningens Side er vápna verðs ek em á vit komenn 'Jeg er kommen for at faa Betaling for Vaaben'. Herved falder der et nyt Lys over den mytiske Situation. Det er jo Dværgenes stadige Forretning at smede Vaaben; Vaaben til Mennesker og Guder. De smeder Heltesagnets Tyrving og til Odin Spydet Gungner, til Tor Hammeren Mjöllner. I Lighed dermed har Digteren her fremstillet det saa, at Dværgen Alvis har paataget sig at smede Vaaben for Guderne mod at faa Tors Datter til Brud. Da Tor træffer Dværgen, er denne kommen for at faa sin Betaling for de Vaaben, han har fabrikeret for Guderne, og han vil nu drage afsted med Bruden. Men Tors Mellemkomst bevirker her, som i Myten om Jætten, der bygger Borg for Æserne, at Betalingen bliver en ganske anden end den, som er lovet, at Lönnen bliver Döden. Med Hensyn til Forbindelsen af á vit med vápna verðs kan sammenlignes ganga síns verka á vit Háv. 59; i Prosa fór hann þess ráðs á vit; á vit fanga, og lign. Udtrykket vápna verð er ligt med Udtrykket selit maðr vápn við verðe i et vers i Jómsv. s. Kap. 13 (Fms. XI 43). Men der er gode Grunde til at antage, at vagna i Haandskriftet ikke er en blot og bar Skrivfeil for vápna. I den prægtige Kjæmpevise om Ivar Elison 1), som jeg har optegnet i Mo i Telemarken, sagde Kvædersken i förste Strofe: far hass blei på vogno vegjen (vogno udtalt med kort aabent o i förste Stavelse). Og i Visen om Lagje liten 2) sagde den samme Kvæderske, som var sikrere end de aller Sprogform: fleste i at mindes Visernes gamle Eg orkar... deg Herbjönn på vogno vega. Men Udtrykkets oprindelige Mening er i disse Vers aabenbart lig oldn. vápnum veginn 'dræbt med Vaaben' og vápnum vega. Det er altsaa klart, at vogno her oprindelig har betydet, eller er traadt istedenfor en Ordform som har 1) Bugge Gamle norske Folkeviser Nr. 6. 2) Landstads Nr. 90. betydet, d. s. s. oldn. vápnum. Men de, af hvem Kvædersken havde hört Viserne, havde misforstaaet Ordet som "Vogne" og havde derfor tilföiet Præpositionen 'paa'. Vi har altsaa i telemarkske Kjæmpeviser, ligesom i Haandskriftet af Alvíssmál, for 'Vaaben' en Form med gn for pn. En Form af dette Ord med gn (eller en af gn opstaaet Lyd) forekommer endnu paa et tredje Sted. Rietz anförer S. 821 b for 'Vaabenhus' ikke blot våkenhus, vaknehus og flere Former med k, men ogsaa vagnhus, vånghus som nu i svenske Dialekter brugelige Former. I ældre Svensk forekommer af 'Vaaben' Gen. pl. wag(h)na 1). Med de till vápn hörende Former, som har gn, kan Lydovergangen i gammelsvensk stiugbarn for stiupbarn sammenstilles. gn af Hermed holder jeg det for godtgjort, at den med vápna enstydige Form vagna i Alvíssmál er mere end en Skrivfeil. Nær beslægtede med de her nævnte Former med Ordet 'Vaaben' er Formen med kn. Denne form 2) (vákn, vokn, våkn) er meget udbredt i Norden og paa sine Steder vist meget gammel. I Gammelsvensk forekommer ofte vākn; se Rydqvist IV S. 239 og VI S. 502; Noreen Altschwed. gramm. S. 212 § 271 Anm. 4. At denne Form med kn i Svensk er meget gammel, stöttes ved det fra Svensk laante finske vaakuna 'Vaaben'. I gamle norske Haandskrifter skrives vakn, se Hertzberg Glossarium til Norges gamle Love under vápn, Fritzner Ordbog under vaknabúð. Fra nynorske Bygdemaal opförer Aasen garsvökn (Hallingdal), våkenhus (Bergens stift, Nordland og flere Steder). 1) Jfr. Noreen Abriss der urgerm. lautlehre S. 165; Altschwed. gramm. S. 209. 2) Jfr. om den Zupitza Gutturale S. 19. |