faling Kb. D. I, 139, 1416. befalinghe Dueh. 124, 1471. befalningh Cod. Esr. 277, 1492. Sch. L. bevelen, bevalen, v. Formen med a er sikkert opstaaet under indflydelse af participet, s. Torp og Falk, Dansk-norskens lydhist., p. 167. beflaadhen, pt. Rkr. 1094. Sch. L. bevleten (= befliessen), v., med part. bevlaten, -vloten. Br. Wb. bevleten (part. bevlaten). Formen forekommer ogsaa ellers i litteraturen (s. de hos Kalk. I, 125 anf. exx.) og er vel direkte optaget fra mnt., dog maaske fra en form med o. behawer, 3. sg. Kb. Dipl. II, 26, 1397. behaghethe M. P. 316, 1407. behagh Kb. D. I, 152, 1422. behafuelig Suso 48. behaffueligheth Kemp. 99. mishages Kemp. mishagelige ib. 151. vanhawes Suso 90. 48. Br. Wb., Dähn. behagen. I dansk altid med a, ligesom i nt. beskade, v. Rkr. 4750. - s. skade ndfr. betaler, 2. sg. Suso 58. betalet, pt. Dueh. 55 1427. betallingh Cod. Esr. 216, 1491. betalning Suso 83. Sch. L. betalen, v. - betalnige, f. Br. Wb. betalen. beware, v. (= bevare) Kb. Dipl. I, 138, 1416. bewarnige Kb. D. I, 141, 1416. bewarelse Kemp. 31. Rkr. 2102. Sch. L. bewaren, v. Br. Wb., Dähn. bewaren. Dette ord har gjennemgaaende a. bewore [beware, v. refl., med sideformen beware, f. ex. Mand. 201 (= befatte sig med), hörer ikke hid, men til det mnt. bewer(r)en, s. Sch. L. Et particip til dette verbum er: wbeuoret (= uhindret, jur. udtryk) M. P. 72, 1397. wmbeworne, pt. pl. ib. 140, 1401. umbeworit Kb. Dipl. I, 139, 1416. wbeuaret Tingsv. 99, 1479 etc. I de talrige dokumenter, hvor ordet anvendes, bruges a og o om hverandre. Formen "ubewaret" er vel kun opstaaet ved mekanisk indflydelse fra verbet 'bevare'. Den mnt. form af participet er bewor(r)en, s. Sch. L. I, 320-21.] drabelig, adj. Rkr. 2075 og 2308. Sch. L. draplik, adj. forfare, v. Dueh. 124, 1471. forfaret, pt. Kb. Dipl. I, 195, 1458. Sch. L. vervaren, v. forware, v. Tingsv. 111, 1475. forwarelse Cod. Esr. 195, 1396. forwaring Kb. D. I, 138, 1416 etc. Sch. L. verwaren, v. - verwaring, f. Dähn. verwaren, verwaring. a er her det almindelige, dog forekommer ogsaa o (jysk indflydelse?), f. ex. Mand. 136: forworingh. —forworst Rkr. fort. 7 og 4883 er maaske ogsaa at forbinde hermed (s. dog Kalk. I, 740, hvorefter oprindelsen er tvilsom, ligesom heller ikke mnt. eier noget tilsvarende ord). haffue (= eiendele) Rkr. 1318. = varetægt ib. 4562. klawe, subst. (: dawe) Rom. Digtn. I, 282. beclaget, 3. pl. præt. Dueh. 126, 1528. Sch. L. klagen, v. - klage, f. magh (= fred, ro) Rkr. 3427. maagh (= fordel) Dueh. 11, 1430. magh (= hus) Dueh. 87, 1472. vmagh (molestiae) Kemp. 97. vmaghes Suso 56. machlek (= jevn) Harp. 125. vmagheligh Bibl. Ruth. 2, 9. Ordet er vel mnt., med vokalen hentet fra den forlængede form i de afhængige kasus. dynemaghere Kb. D. I, 109, 1375-89. skomager M. P. 326, 1407. salighetzmagære Mand. 38, m. flere exx., som alle har a. Sch. L. maken, v. maner, 1 sg. Hell. Kv. 15. manædhæ Post. 4. maning namaning Cod. Esr. 235, 1475. Kb. D. II, 27, 1397. moner, 1. sg. Suso 125. pomone, monels ib. 135 og 91. Her kan muligens m have havt indflydelse og bevirket en delvis (lokal?) forskyvning til å. For antagelsen af en mnt. sideform med o taler forövrig det. gl. fries. monia og det angelsax. monjan (ved siden af manjan). Rkr. 2146 og 2590. muxæn, adv. Harp. 130. moxæn Krön. 20. moxen mogsen ib. 4620. maaskee Bibl. 1. Ms. 3, 3. moskæ Bibl. 4. Ms. 16, 34. mosskæ Rkr. 3782. mowelske Suso 11 og 107. mawelske ib. 72. Sch. L. mach (wol) schên, adv. Br. Wb. (Ntr.) mag scheen. slgn Söderwall maxan, sv. dial. maksa, moksa. Ordet hörer vel egentlig ikke hid, da vokalen i mnt. er kort og ikke forlænget, men det behandles alligevel her, da a ikke kunde blive til å(ō), uden at en forlængelse först havde fundet sted. Dette maa være skeet meget tidlig, da exx. paa et allerede igjen forkortet o findes i Harp. og Krön. Maaske har dog ogsaa en analogisk indflydelse fra former af det gld. verbum muge, move fremskyndet vokalens forandring. nalkas, v. Post. 10. nalkedis Rom. D. I, 173. nalædhe Bibl. 1. Ms. 33, 3. nælkæs Post. 14. Sch. L. naleken, v. Br. Wb. (Ntr.) nalen. Dähn. benalen. isl. nálgast. k i det danske vb. taler vel nærmest for mnt. opr., men spörsmaalet er tvilsomt. skade, subst. Rkr. 4474. beskade ib. 4750. skathælike Harp. 6. skathelek A. M. 187, 89. 147. skadelöst Esr. 188, 1497. skadelig Rkr. - Sch. L. schade, m. Br. Wb., Dähn. schade. isl. skađi, m. Ordet, der aldrig har o, maa regnes som ogsaa nordisk, at dömme efter dets hyppige forekomst i isl. texter og den række af sammensætninger, det der danner (s. de hos Fritz smaghe, v. P. Lolle 689. smag, v. Lucid. 22. smakadhe Post. 20. smaghit, part. Kb. Dipl. I, 199, 1461. wansmakande Post. 114. vansmaghen, pt. Suso 59. smaglöse, adj. pl. ib. 129. Sch. L. smaken, v. forkortet vokal. swaffuel Kemp. 44. Br. Wb. smakken, en sideform med Sch. L. swavel, m. slgn. holl. zwavel og sv. svafvel, hvorefter der vel ogsaa i gld. har existeret en form med a, bevaret i jysk swawl, s. Thorsen, Nörrej. Lydlære, p. 5, note. Den nuværende danske form svovl (med o) skriver sig saa fra en dialekt, hvor a er blevet o ved indflydelse af de to v-lyd. swag, adj. Mich. 88. Sch. L. swack, adj. Br. Wb. swakk. I dansk med den forlængede vokal, der hörer hjemme i de afhængige kasus. waghe, v. (= vaage) Kb. D. II, 34, D. II, 190, 1512. beuooga Mand. 110. Bibl. Dom. 7, 11. Br. Wb. waken, v. Dähn. waken. 132. varich Kb. Dipl. II, 136, 1477. varelig, adj. Suso 184. Sch. L. waren, v. Br. Wb., Dähn. waren. wraga, v. (= undslaa sig for) Rkr. 3144. vragh (= udskud) Suso 83. vtvrag ib. 185. Sch. L. wraken, v. wra(c)k, subst. Br. Wb., wraken, wroken, v. wrak, subst. Resultatet af denne undersögelse blir da, at tonelangt a i laaneordene bevares som a, med meget faa undtagelser. Hvor o leilighedsvis forekommer (som i bewore, forworingh), synes det at skyldes indflydelse fra danske dialekter. Det samme kan vel ogsaa være tilfældet i de ord, hvor å (0) er blevet herskende, som i både (= gavn) og vaage, uden at det blir nödvendigt, med Torp og Falk 1) at antage saadanne ord som tidligere indfört end de, der har bevaret a. C. mnt. etymologisk ā. aname, v. Kb. Dipl. I, 139, 1416. anamet, part. Cod. Esr. 80, 1444. anameligh Suso 23. annammelsæ Post. 2. Sch. L. annamen, -nomen v. Dähn. annam, adj. Paa dansk blev vokalen efterhaanden forkortet og forblev vel derfor a. baar (= baare) Rkr. 236 og 1467. bar Mich. 180. isl. barar, f. pl. dyrebaar, adj. Kemp. 109. Sch. L. dûrbar, adj. Suffixet -bar (der er vestgerm., s. Kluge, Stammbildungslehre, p. 102) har i dansk altid a, vel paa grund af dets ubetonede stilling (slgn. om -dan nedenfor). Et andet ex. er: owenbare, adj. pl. Cod. Esrom. 279, 1492. offuenbare, adv. Rkr. 2482. obenbarligh Dueh. 106, 1474. vppenbarels Suso 3. openbaræs, v. Harp. 7. abenbarer Kb. D. I, 170, 1443. openbaret, 3. sg. præt. Suso 1. Sch. L. openbar, adj. isl. opinberr, adj. Sch. L. begaven, v. Suso 26. begauet, pt. Suso 52. Dansk har her altid a, medens svensk har å: begåfva. Slgn. hermed det isl. gáfa, f., der imidlertid kun forekommer i et par sene texter og stammer fra det mnt. gāve, f. Det danske a er maaske overfört fra former af verbet give? benodhæ, v. Rkr. 2442. benathe Kb. D. I, 151, 1422. 1) Dansk-Norskens lydhist., p. 165 og Etym. Ordb. under baade. |