prifligr, av godt utseende, til prif, n. lykke, velfærd. *próttligr (og -liga), kraftig, til próttr, m. kraft; hertil úþróttligr, svak.

yfirafligr, overmægtig, til yfirafl, overmagt (suff. -igr?, sml. oflugr).

ærligr (og -liga), hæderlig, anselig, til æra, f. ære, anseelse. Hvor grundordet er et abstrakt femininum paa -úd, optræder -ligr sterkt konkurrerende med suffikset -igr; saaledes har vi ástúðligr ved siden av ástúðigr, grunnúðligr v. s. av grunnúđigr, mikilulligr, men intet mikilúđigr, munúaligr, men intet *munúdigr. Men tiltrots for at -igr her har et saa produktivt og livskraftig suffiks som ligr at kjæmpe med, saa har det allikevel seiret i konkurransen; jeg har ikke kunnet finde flere end de nævnte fire adjektiver paa -udligr; og dette skulde jo tydelig nok vise, at suffikset -igr som jeg tidligere har hævdet - langtfra var noget dödt suffiks i gn. Men denne konkurranse har ogsaa faat et andet interessant resultat. Idet paa den ene side -igr har formaadd at hævde sig som adjektivdannende suffiks til femininer paa -úd og saaledes reagerer mot anvendelsen av ligr ved de samme grundord, og der paa den anden side dog har været en tendens til at anvende ligr ved disse femininer, saa er fölgen blit, at vort suffiks vistnok har maattet gi tapt i sin adjektiviske form, men i sin adverbiale form -liga hadde det saa meget lettere for at trænge igjennem, fordi -igr jo ikke hadde nogen adverbialform at stille op imot det. Derfor finder vi flere adverbier paa -údliga uten tilsvarende adjektiver paa -udligr, men ordene paa -útliga kom til at optræde likefrem som adverbialformer til adjektiverne paa -údigr. Saaledes kan nævnes fastudliga adv. til fastúdigr, karakterfast, stö; hardúdliga, adv. til hardúđigr, barsk, haardhjertet; varúliga, adv. til varúligr, forsigtig; þverúaliga, vrangvillig, gludliga, oprigtig. Her kan vi da tydelig iagttage en av de sproglige processer, som har fört til, at adverbialformen -liga efterhaanden har lösrevet sig fra adjektivformen -ligr og er saa blit viderefört som et uavhængig adverbialsuffiks.

5:0. Ofte træder adjektivet i nært forhold til et i grundbegrepet liggende handlingsmoment. Herved er der i adjek tivets betydning indtraadt en overgang fra denominal til deverbal anskuelse, en utvikling, som maatte bli av den störste betydning for suffiksets videreförelse til verbale grundord. Og som fölge av denne utvikling er der da opstaat to nye betydningsgrupper.

a. Den ene gruppe danner de adjektiviske nomina agentis med betydning av tilböielighet. Idet nemlig det avledede adjektiv er traadt i nært forhold til det i grundbegrepet liggende handlingsmoment uten at dog grundordet formelt behöver være er betydningen "som er i besiddelse av det ved grundordet uttrykte" gaat over til "som er tilböielig til at handle, optræde saaledes som grundordet uttrykker", saa at

noget nomen actionis

ARKIV FÖR NORDISK FILOLOGI XXVII, NY FÖLJD XXIII.

2

altsaa et ord som f. e. svikligr har faat betydningen: "tilböielig til at begaa svik" (svik, n.). I denne betydning, som vi senere skal se ligr ogsaa har ved andre grundord, kommer vort suffiks i nær beröring med andre suffikser, som ogsaa uttrykte tilböielighet; saaledes suffikser som all og -ull, som -samr, og særlig suffikset -inn, der i gn. var meget produktivt til dannelse av adjektiver med betydning av tilböielighet. Derfor er det ikke saa sjeldent, der ved siden av adjektivet paa -ligr staar et enstydig adjektiv paa -all, -ull, -samr eller inn. Eksempler:

=

brigaligr (og liga), foranderlig, ustadig, til brigd, f. forandring; eller til og adj. brigdr; úbrigaligr, uforanderlig, paalitelig. brotligr, forbrydersk, til brot, n. bryten, nedbryten.

gagnstadligr, som er en imot, motsat, motstridende, til gagnstada, f. motstand; sml. gagnstæðligr.

glensligr, skjemtsom, fjasende, til glens, n. skjemt, fjas, sml. glensugr, d. s.

glæpligr, syndefuld, forbrydersk, til glæpr, m. misgjerning, synd; sml. glæpinn. d. s.; hertil stórglæpligr.

hatrligr (og -liga), hadefuld, ödelæggende; forhadt, til hatr, n. had, forfölgelse; sml. hatrsamr, hadefuld, fiendtlig sindet. hjalpligr, hjælpsom, til hjelp, f. hjælp.

hrapalligr (og -liga), hastig, skyndsom, til hrapaðr, m. hast, skynding; úhrapalliga, i god ro og mag.

leikligr, tilböielig til lek, spök, lystighet, til leikr, m. lek, spök, lystighet; sml. leikinn, d. s.

litligr (og -liga), hjælpsom, til lid, n. hjælp; sml. liðsamr; úlidligr (og -liga), ubehjælpelig, klodset.

mótbárligr, gjenstridig, til mótbára, f. indvending, motsigelse. mótstaðligr, mótistaðligr, som er en imot, skadelig, fiendtlig til mót(i)stada, f. motstand.

prettligr, svikagtig, til prettr, m. kneb, svik, sml. prettóttr,

prettugr.

sigrligr, seierrik, til sigr, m. seier.

skridligr, tilböielig til at bevæge sig langsomt glidende eller krypende fremad, til skriđr, m. bevægelse hvormed noget glider, skrider avsted; sml. skridligt kvikvendi, krybdyr.

skrokligr, bedragersk, skuffende, til skrok, n. usandfærdig tale. sóttligr, sykelig, til sótt, f. sygdom; sml. sóttall, d. s.

spottligr, tilboielig til at spotte, spottende?, til spott, n. spot;

sml. spottsamr, d. s.

svikligr (og liga), forrædersk, til svik, n. svik, forræderi; sml. svikall, d. s., sviksamr, trolös, svigefuld.

valigr, skadelig, frygtelig, slem, til va, f. skade.

verkligr, virksom, praktisk, til verk, n. gjerning, arbeide.

b. Den anden gruppe dannes av en række adjektiver, som i betydning sterkt nærmer sig verbaladjektiverne. De har dels en aktivisk, dels en passiv betydning. Undertiden findes begge

betydninger forenet ved samme ord. I sin aktiviske betydning berörer de sig med gruppe a; i sin passive betydning betegner de dels mulighet dels nödvendighet (participia necessitatis). Eksempler:

afskrámligr (og -liga), skrækindjagende, maaske til et tapt subst. *skram, n. el. f. skræk, sml. skrámast, flygte; askrámligr (og -liga), d. s. - angrligr, sörgelig, til angr, m. og n. sorg. audskilligr, let at forstaa, til skil, n. pl. det hvorved man kan skille den ene ting fra den anden; sml. nyn. skilleg, tydelig. - bragiligr, som kan gripes til som utvei, til bragð, n. i uttryk som "taka e-t til bragds", gripe til noget som utvei; úbragðligr, allúbragðligr, abrukbar, yfirbragaligr, overordentlig. - brosligr, som man maa smile av; latterlig, til brosa, f. smilen, smil; allbrosligr. drepsóttligr, (og -liga), pestiferus, til drepsótt, f. pest. - fárligr, skadelig, uheldbringende, til fár, n. skade. - forkunnligr, fortrinlig, kostelig, egentlig "som man maa længes efter", til forkuđr, f. lyst, længsel. - forlitligr, foragtelig, til et *forlit, n. foragt; sml. álit, n. overveielse, forlitning, f. foragt. - frambodligr, som kan frembydes, tilbydes, til frambod, n. tilbud. - fyrirlitligr, foragtelig, til et "fyrirlit, n. foragt; sml. fyrirlitning, fyrirlita. - geigrligr, frygtelig, til geigr, m. skade; sml. geigurligr. glysligr, glimrende, til glys, n. glimmer. - grandligr, skadelig, til grand, n. skade. grátligr (og -liga), som man maa graate over, til grátr, m. graat; sml. gratinn (pot.) graatende. - grunbrusligr, mistænkelig, maaske til et grunbrusa, f. mistænkelig smil, mistanke, sml. brosligr. hagligr (og -liga), som man maa være tilfreds med, behagelig, til hagr, m. fordel; úhagligr (og -liga). hlægligr, hlæligr, latterlig, til hlægi, n. hvad der fremkalder latter. hofligr, let at træfle (om et maal); dygtig til at træffe et maal; passende, til hæfi, n. maal man söker at træffe; hvad der er passende; sml. hafinn. hæfligr 2.- kjorligr, önskelig, til kjor, n. valg; úkjorligr, som ikke er at vælge. lastligr, dadlende, til last, n. dadel. - lofligr, rosende, berömmende; rosværdig, berömmelig, til lof, n. ros, berömmelse. munligr, önskelig, fordelagtig, til munr, m. attraa, lyst, fordel. rádligr (og -liga), raadelig, som bör tilraades, tjenlig, til ráð, n. hvad der er tilraadelig, bör gjöres, allráðligr, úráðligr (og -liga). sorgligr, sörgelig, til sorg, f. sorg. - svívirðligr (og -liga), beskjæmmende, vanærende, til svívird, f. skam, beskjæmmelse. -tarligr (og -liga), rörende, til tár, n. taare. uggligr, som maa befrygtes; tvilsom, til uggr, m. frygt, bekymring. -unadligr, tilfredsstillende, behagelig, til unad, n. tilfredshet, hvad der gjör tilfreds. upphafligr (og liga), som der kan, bör begyndes med, til upphaf, n. begyndelse. - vanligr (og -liga), som man kan vente, til van, f. forventning om noget. várkunnligr, som man maa bære over med, til várkunn, f. overbærenhet. polligr, som kan taales, til pol, n. utholdenhet i at taale; úpolligr.

Likesom alle verbaladjektiver forbinder ogsaa disse substantivavledninger med verbaladjektivisk betydning sig hyppig med den

privative partikel ú-; ja ofte mangler det tilsvarende adjektiv uten ú-; og som vi senere skal se, viser de ægte verbaladjektiver paa -ligr (d. v. s. paa -iligr og -anligr) netop en betydelig produktivitet i forbindelse med en saadan privativ partikel. Av de herhen hörende adjektiver sammensat med ú- og uten tilsvarende positive adjektiver kan da nævnes:

úaflátligr (og -liga), uophörlig, stedsevarende, til aflát, n. ophör, slut.

úárligr, utrivelig, til ár, n. god aaring; sml. ársamr, trivelig. úskilligr, uadskillelig, udelelig, til skil, n. pl. hvad der utgjör forskjellen paa tingene, det hvorved man skiller den ene ting fra den anden; úsundrskilligr.

útalligr (og -liga), utallig, utællelig, til tal, n. optælling, beregning, v. s. av útal, n. utallig mængde.

úvistligr, som ikke kan beboes, til vist, f. ophold, væren paa

et sted.

úprotligr, uforgjængelig, uophörlig, til þrot, n. mangel.

úyfirstigligr, uovervindelig, til et *yfirstig, n.; sml. yfirstíga. 6:0. Forövrig gives der endnu en hel del adjektiver, som ikke lar sig indordne under bestemte betydningskategorier, der danner mere eller mindre produktive grupper. Suffikset har her en rent generel og abstrakt betydning av tilhörenhet; adjektiverne betegner saaledes "som hörer til grundbegrepet" eller "som staar i forbindelse med grundbegrepet". Denne betydning optræder dog, netop paa grund av sin abstrakte almindelighet, mere eller mindre nyanseret alt efter grundordets art og betydning. Man kan derfor sige, at suffiksets egentlige funktion er her kun at overföre substantiver til adjektiv-kategorien uten at indforlive dem i nogen speciel betydningsgruppe. Jeg anförer eksemplerne i alfabetisk orden uten hensyn til grundordets art, om det er konkret eller abstrakt: alþýðligr, almindelig, sædvanlig, til alþýda, f. alle mennesker,

almue.

andligr (og -liga), aandelig, til andi, m. aand; úandligr.

andvarpligr, forbundet med sukken, til andvarp, n. suk. austrligr, östlig, til austr, n. öst (eller til adv. austr); intet adj. til nordr, sudr, vestr, derimot til de adv. komp. nordarr og vestarr findes adv. nordarliga, norđarla og vestarliga.

bókligr, boklig, til bók, f. bok.

brúdkaupligr, som tilhörer, er av beskaffenhet som bryllup, til brúdkaup, n. bryllup.

dómligr, som hörer til dom, judiciel, til dómr, m. dom. farligr, passende, rimelig, til far, n. maate, stilling, orden. galdrligr, som hörer til troldom, magisk, til galdr, m. troldom. graptligr, som hörer til, vedkommer begravelse, til groptr, m. begravelse (sml. ord som graptardagr, graptarsidr, etc.)

guðdómligr (og -liga), guddommelig, til guðdómr, m. guddom. gudspjalligr, evangelisk, til gudspjall, n. evangelium.

hafligr, som hörer til havet, til haf, n. hav.

handligr, som hörer til haanden, manuel, til hond, f. haand. hátidligr (og -liga), höitidelig, til hátíd, f. höitid, fest.

heimligr, verdslig, til heimr, m. verden.

helvítligr, som hörer til helvede, til helviti, m. helvede.

herligr, som hörer til krig, skikket til krig, til herr, m. hær, krigsfölge, eller rettere med den betydning som foreligger i sammensætninger som herfang, n. krigsbytte, herfloti, m. krigsflaate, o. a. himinligr, himmelsk, til himinn, m. himmel.

hirdligr (og -liga), som hörer til hirden, til hird, f. hird.
hjúskapligr, ægteskabelig, til hjúskapr, m. ægteskap.
holdligr, kjödelig, sanselig, til hold, n. kjöt.

íþróttligr, som hörer til iprótt, f. idræt.

jardligr, jordisk, til jorð, f. jord.

kaupligr, som hörer til, vedkommer kjöp, handel, til kaup, n. kjöp, handel.

lighet.

forvitligr, interessant, vistnok til et *forvit, n. videbegjær

lagligr (og -liga), tilbörlig, hövelig, til lag, n. stilling hvori noget bör eller skal være; sml. logligr.

letrligr (og -liga), skriftlig, bogstavelig, til letr, m. skrift, bogstaver.

líkamligr (og -liga), legemlig, til líkamr, líkami, m. legeme. úlikamligr, ulegemlig.

loptligr, som hörer til luften, luft-, til lopt, n. luft.

logligr, som hörer til loven, lov-; lovlig (og -liga), til log, n. pl. lov; aflogligr (og -liga), ulovlig, úlogliga, aflagliga, ulovlig. manndómligr, menskelig; human, til manndómur, menskelig natur; humanitas.

nafnligr, tjenlig, passende til navn, til nafn, n. navn; únafnligr, som ikke er passende til navn.

náttúrligr, naturlig; passende, passelig; overordentlig, som avviger fra det almindelige (og -liga), til náttúra, f. natur; eiendommelighet, egenskap, særlig om overnaturlige og overordentlige evner; únáttúrligr, unaturlig.

ofrligr (og -liga, i höi grad), overvættes stor, til ofr, n. stor mængde (eller til præfikset ofr-).

okrligr, som hörer til aager, aager-, til okr, n. aager. orrostligr, som hörer til kamp, strids-, til orrosta, f. kamp, strid. samstafligr, som hörer til en stavelse, til samstafa, f. stavelse. sidligr (og -liga), sædelig, kristelig, hövisk, til sidr, m. sæd, skik, kristelig forskrift; úsidligr (og -liga), usædelig.

skrifligr (og -liga), som hörer til skrift, skreven, til et *skrif, n. skrift, skriven, sml. isl. skrif, n., nyn. skriv.

stadligr, stedlig, lokal; urokkelig; til staðr, m., sted; staaen, at man holder stand; ústadligr, ubestandig, ustadig.

stafligr, som hörer til bogstaver, litteralis, til stafr, m. bogstav.