Kaas, Frederik. Bidrag til Helsingør Byes Historie. I. Indskrifter fra Karmeliterklostrets Kirke, kaldet St. Mariæ. Helsingør. 8:0. 70 8.3 bilag. 1,50 kr. Klitgaard, C. Om hellige Kilder i Halsted og Avnede Sogne paa Laaland. (Kirkehist. Saml. 5. R. IV, 777—80.) Krabbo, Hermann. Nordeuropa in der Vorstellung Adams von Bremen. Vortrag. (Hans. Geschichtsbl. XV, 37-51+2 kort.) Krohn, Victor. Kastellet Frederikshavn som Fængsel. (Hist. Medd. om Kbh. II, 219–64.) Levin, H. Bidrag till Visby stifts historia. III. Införandet af svenskt kyrkoskick på Gottland efter freden i Brömsebro. (Kyrkohist. Årsskr. X, 169-207 (forts).) Liisberg, Bering. Skanderborg. Foredrag. (Aarhus Stifts Aarb. II, 1-18.) Lorenzen, Vilh. Helligaandshuset i Næstved. (Medd. f. Foren. t. gamle Bygningers Bev. II, 15-26. ill.) Dueholm paa Mors. (Smst. 29-32. ill.) Den gamle Præstegaard i Nyborg. (Smst. 33-38. ill.) Efterslægtens Gaard i København, Østergade Nr 54. (Smst. 47 --51. ill.) Lütken, Vilh. Bidrag til Langelands Historie. H. 1–8. S. 1–384. Rudkbg. (Odense.) 8:0. Hv. h. 0,50 kr. Mannerfelt, Otto. Västergötlands grafstenar. I. Skara domkyrka. Medeltiden. (Västergötl. FmfT. b. 2. h. 10. 15 s.) Meyer, Hilbrandt. Samlinger til den Berømmelige og Navnkundige Norske Handel Stad Bergens Beskrivelse. Bd. 1. Skrevet udi Aaret 1764. Udg. af Bergens historiske Forening ved B. E. Bendixen. H. 6-7. S. 525-600. B. E. Bendixen, Tillæg og Rettelser. H. 5-6. S. 235-314. Bergen. 8:0. Nicolaysen, N. Om Trondhjems domkirke, særlig visse punkter i bygningens historie før dens første brand i 1328. (HTno. 4 r. VI, 156-73, 199-214.) Nielsen, Yngvar. De gamle Jægere paa Hardangervidden. (HTno. 4 r. V, 573-98.) Nordahl-Olsen, Joh. Livet i Bergen ved Slutningen af det 17. Aarhundrede. Bergen. 4:0. Ill., 81 s. 2 kr. Nordlander, Johan. Försvarskyrkor i Norrland. (Fornvännen 1909, 50-54.) Olsen, Emil. Slotsfjeldet ved Tønsberg. En historisk Beskrivelse. Tønsberg. 8:0. 16 s. Opffer, Fredrik. De gamle Huse i Kjøge. (Østsjæll. Aarb. IX, 70 -78.) Pedersen, P. A. Farumgaard. Et Bidrag til Gaardens Historie. (Fra Frederiksborg Amt 1909, 116-26.) Petersen, Peter. Beitrag zur Geschichte des ehemaligen adeligen Gutes Lindewitt. (Ztschr. d. Gesellsch. f. schl.-holst. Gesch. XXXIX, 411-42.) Poulsen, Th. Store Restrup. En historisk-topografisk Beskrivelse. Et Bidrag til gamle Herregaardes Beskrivelse. Aalborg. 8:0. 53 8.1 bill. +1 bilag. 0,85 kr. Ramsing, H. U. Bidrag til det gamle Københavns Topografi. III. Ladegaardsaaen, Søerne og deres Afløb. IV. De ældste Gadeanlæg og det murstensfrie Kulturlag. (Hist. Medd. om Kbh. II, 169 -218.) Rinne, Juhani. P. Olavin luostari ja rauniot Kaskenkadun ja IsonHämeenkadun yhtymän tienoilla Turussa, Rakennushistoriallinen tutkimus. [S. Olofs kloster och ruinerna i närheten av korsningen av Kaskis- och Stora Tavastgatorna i Åbo. Byggnadshistorisk undersökning.] Hfrs. 1908. 66 s. 1,25 mk. (Anm. Finskt Museum XV, 22-23 af K. K. M.) Rosencrantz, Adèle. Beskrifning öfver Glimmingegård. Lund. 8:0. 63 8. 1,50 kr. Rosenkjær, H. N. Fra det underjordiske København. Bidrag til Med for klarende Tekst af J. Kornerup. Kbh. 2:0. 8 s. + 26 tavl. 20 kr. Rørdam Holger Fr. Kongens Lyngby i gamle Dage. Foredrag. (Kirkehist. Saml. 5. R. IV, 647-62.) Schaumburg-Müller, S. Herregarden "Valbygaard" i Stevns. (Østsjæll. Aarb. IX, 45-48.) Schlüter, Wolfgang. Zur Geschichte der Deutschen auf Gotland. [Anmeldelse af: Adolf Björkander, Till Visby stads äldsta historia. 1898]. (Hans. Geschichtsbl. XV, 455-73.) Schnittger, Bror. Några medeltidsfynd från Söderköping. Ett bidrag till stadens äldsta historia. (Medd. f. Östergötl. Fnmf. 1909, 17-27.) Severinsen, P. Aarhus Kirker endnu en Gang. (Kirkehist. Saml. 5. R. V, 154-63.) Hardsyssels Kirker. (Hardsyssels Aarbog III, 1–70.) Simolin, Albin. Wiborgs stifts historia. Diss. Hfors. 8:0. 14+ 352 +20 8. Skýrslur um Kötlugos. (Safn til sögu Íslands. IV, 188-208 (forts.).) Stjerna, Knut. Lund och Birka. (HT. för Skåneland III, 171225.) Strödda blad ur Sundsvalls stads historia 1621-1721. H. 1-2. Sunds- Thiset, A. Broholm. Viborg Domkirke. Joakim Skovgaards Billeder. Domkirkens Historie. Udg. paa Foranstaltning af Ministeriet for Kirke- og Undervis- Vicarier ved Kirkerne i Odense. Optegnelser fra 1560. Woll, V. Om den første Kirke udenfor Kjøbenhavns Nørreport. (Kirkehist. Saml. 5. R. V, 207-08.) Tillæg. Anmeldelser af tidligere udkomne arbejder. Appelgren, T. G. Förteckning öfver Antellska myntsamlingens i Helsingfors svenska mynt. 1. Medeltidsmynt. Hfrs. 1908. 4:0. (Anm. Finskt Museum XV, 96-99 af J. Re. Jvfr XVI, 33-42.) Bang, Nina Ellinger. Tabeller over Skibsfart og Varetransport gennem Øresund 1497-1660. D. 1. Kbh. 1906. 4:0. (Anm. Nationaløkon. Tidsskr. 3. R. XVII, 504-12 af E. Arup. Nina Bang, Et Gensvar. Sist. 613-17.) Boden, Friedrich. Die isländische Regierungsgewalt in der freistaatlichen Zeit. Breslau. 1905. 8:0. (Anm. Ark. XXVI, 78-83.) Brennu-Njálssaga (Njála). Hrsg. von Finnur Jónsson. Halle. 1908. 8:0. (Anm. Zbl. 1909, 1113 af --bh-.) Brevvexling mellan N. M. Petersen og Carl Säve. Udg. af Carl S. Petersen. Kbh. 1908. 8:0. (Anm. Danske Studier 1909, 26— 33 af S Gundel og Marius Kristensen. Zbl. 1909, 1211-12 af -bh-.) Clári saga hrsg. von Gustaf Cederschiöld. (Altnordisches saga bibliothek 12.) Halle. 1907. 8:0. (Anm. ZfdPh XLI, 77-81 af B. Kahle.) Deutschbein, Mar. Studien zur sagengeschichte Englands. T. 1: Die Wikingersagen. Cöthen 1906. 8:0. (Anm. ZfdPh. XLI, 81–85 af L. Jordan.) Diplomatarium Færoense. Føroysk fodnbrævasavn. I. Miðaldarbrøv við söguligun rannsóknun av Jakob Jakobsen. Tórsh. & Kbh. 1907. 4:0. (Anm. Ark. XXVI, 212-23 af M. Hægstad.) The Elder or Poetic Edda. Part 1. The Mythological poems, ed. and transl. by Olive Bray. London. 1908. 4:0.. (Anm. Beibl. z. Anglia. XX, 161-64 af E. Mogk. Zbl. 1908, 1017 af-bh.-) Espersen, J. C. S. Bornholmsk Ordbog. Kbh. 1908. 8:0. (Anm. TfF. 3 r. XVIII, 75-80 af Anders Pedersen.) Falk, Hjalmar og Alf Torp. Etymologisk ordbog over det norske og det danske sprog. Bd. 1-2. Kria. 1903-06. 8:0. (Anm. Museum. XVI, 331-33 af N. van Wijk.) Haff, Karl. Die dänischen Gemeinderechte. T. 1-2. Lpz. 1908. 8:0. (Anm. Ztschr. der Savigny-Stiftung. Germ. Abt. XXX, 45166 af v. Schwerin.) Hellquist, Elof. Om de svenska ortnamnen på -inge, -unge och -unga. Gbg. 1904. 8:0. (Anm. DLz. 1909, 1959-61 af A. Gebhardt.) Hofker, C. F. De Fóstbræðrasaga. Diss. Groningen. 1908. 8:0. (Anm. ZfdPh. XLI, 388-89 af Finnur Jónsson.) Hægstad. Marius. Vestnorsk maalföre fyre 1350. Innleiding. Kria. 1906. 8:0 (Anm. J. of Engl. a. Germ. Phil. VIII, 602-05 af G. T. Flom.) Jónsson, Finnur, og Daniel Brunn. Det gamle Handelssted Gásar (at Gásum) yngre Gæsir, ved Øfjord. (OversdVSF. 1908, 95111.) (Anm. AfdA. XXXIII, 306-07 af B. Kahle.) Kock, Axel. Svensk ljudhistoria. (D. 1.) Lund. 1906. 8:0. (Anm. ZfdPh. XLI, 389-401 af R. Brieskorn.) Konungs annáll. Annales Islandorum regii, utg. av H. Buergel Goodwin. Upps. 1906. 8:0. (Anm. Ark. XXVI, 87-95 af Emil Olson. H. Buergel Goodwin. A short remark. Smst. 334-37. E. Olson, Svar. Smst. 337--38.) The law of the Westgoths according to the manuskript of Æskil, lawman af Västergötland, done into english by Alfred Bergin. Rock Island 1906. 8:0. (Anm. Nouv. rev. de droit hist. franç. et étr. XXXII, 512-15 af G. Testaud.) Martin, J. Gustave Vasa et la réforme en Suède. Paris. 1906. 8:0. (Anm. HTsv. XXIX. Öfvers. 73-74 av B. Lövgren.) Maurer, Konrad. Vorlesungen über altnordische Rechtsgeschichte. Bd. 1. Lpz. 1907. 8:0. (Anm. GgA. 1909, 779-844 af von Schwerin.) Neckel, Gustav. Beiträge zur Eddaforschung. Dortmund 1908. 8:0. (Anm. ZfdPh. XLI, 381-88 af Finnur Jónsson.) Noreen, Adolf. Vårt Språk. Nysvensk grammatik. Bd. 1. Lund 1903-07 8:0. (Anm. ZfdPh. XLI, 118-27 af H. BuergelGoodwin.) Den norsk-islandske skjaldedigtning udg. ved Finnur Jónsson. A-B. Olrik, Axel. Nordisk aandsliv i Vikingetid og tidlig middelalder. Nordisches Geistesleben in heidnischer und frühchristlicher Zeit. Boer. Zbl. 1909, 778-79 af -bh-.) Olsen, Magnus. Tryllerunerne paa et vævspjeld fra Lund i Skaane. (Chria Vid. Selsk. Forh. 1908. Nr. 7.) (Anm. TfF. 3 r. XVIII, 120-21 af Finnur Jónsson.) Hærnavi. En gammel svensk og norsk gudinde. (Chria. Vid. Schütte, Gudmund. Oldsagn om Godtjod. Kbh. 1907. 8:0. (Anm. Wimmer, Ludv. F. A. De danske runemindesmærker undersøgte og tolkede. Bd. 1. Afd. 1. Bd. 4. Afd. 2. Kbh. 1908. 4:0. (Anm. TfF. 3. r. XVIII, 82-85 af F. Dyrlund.) Visted, Kristoffer. Vor gamle bondekultur. Kria. 1908. 8:0. (Anm. Fataburen 1909, 63-64 af N. E. H.) A. Kocks uppfattning av detta ställe (Arkiv XXVII: 131 f.) är onekligen skarpsinnig och intressant. Jag tror dock, att den hittills vanligaste uppfattningen låter väl försvara sig. Den omständigheten allena, att "Vel ek i betydelsen 'väl mig' annars icke finnes i isländskan" synes icke vara tillräckligt skäl att förkasta denna tolkning. Det kan här föreligga ett fall av en ålderdomlig konstruktion, som bevarats i den gamla dikten Volundarkvida, vilken ju har åtskilliga hapaxlegomena att uppvisa, ja även eljest en ovanlig konstruktion (se hos Detter und Heinzel, passim och särskilt s. 294). Alldeles det samma som om vel ek gäller om vel med dativ: Vel þér, selja i en visa i Anssaga bogsveigis (FaS. II: 336; Heusler und Ranisch, Eddica Minora, s. 104). Även denna konstruktion förekommer i den gamla litteraturen blott en gång, att döma av ordböckerna. Ingen har dock betvivlat riktigheten av denna senare fras. Det skulle då vara, att konstruktionen med nominativ förefaller osannolikare än den med dativ. Nu är emellertid förhållandet det, att den förra konstruktionen även förekommer i fornhögtyskan, t. ex. uuola du! (Graff, Althochdeutscher Sprachschatz I: 834). Men även konstruktionen med dativ förekommer där. Müllenhoff säger (Denkmäler', II: 74; jfr I: 27), att "der dativ ebensowohl als der nominativ oder vocativ auf die interjection uuola euge folgen kann". Då sådant är förhållandet i thty., inser man ej, varför detta icke också kunnat ega rum i fno. Jämförelsen med fhty. visar, menar jag, att båda konstruktionerna äro av gammalt ursprung. Då i handskriften skrivits Uel ec (så fototypiska avtrycket), torde det vara sannolikt, att skrivaren funnit detta vara språkligt riktigt, såsom, efter vad nu visats, väl också får anses vara förhållandet. Det synes därför icke vara skäl i att med Kock ändra handskriftens lydelse till vele'c véli’c. = Och Gerings översättning: "heil mir, wenn ich wieder auf die füsse käme", synes väl kunna bibehållas. Djursholm 8. XII. 1910. L. Fr. Läffler. |