mellem suffiksets 7 og grundordets utlydende konsonant bevirker nemlig forskjellige forandringer i avledningernes konsonantisme. Disse forandringer bestaar dels i assimilation, dels i konsonantbortfald, og dels i konsonant forkortning.

1:0. Assimilation. Naar suffiksets 7 stöter sammen med et utlydende di grundordet, assimileres l>ll f. e. hrapalligr, hastig (til hrapaðr, hast), prúlliga <prúðliga, med iver, frilliga <friðliga, med ro, brálla <brádla, pludselig, traulla <trauðla, neppe, silla < sidla, silde, grelligr<greiðligr, klar tydelig, etc. (sml. Noreen3, § 259, 4); hyppig er dog dl ved association beholdt uforandret, ialfald i skrift. Likesaa assimileres undertiden rl >ll, f. e. framalla <framarla, siđalla (Geisli, str. 44) <síđarla, valla <varla (sml. ib., § 261, 1). Om overgangen -inligr>-iligr se under II.

2:0. Konsonantbortfald. Det er en bekjendt sak, at hvor der ved sammensætning eller paa andre maater opstaar en av tre konsonanter bestaaende gruppe, som ellers ikke er almindelig i sproget, der utstötes den midterste konsonant. Dog beholdes den ogsaa ofte pan grund av association. Saaledes falder & bort mellem rog suffiksets f. e. harla < hardla, meget, jarligr<jardligr, jordisk (ib., 281, 3). Av anden art er bortfaldet av di góligr (til gódr, se ib., § 282). Likeledes er d faldt bort mellem og suffiksets og mellem n og 1, f. e. veralligr< veraldligr, verdslig, margfalligr<margfaldligr, rikelig, skapfelligr < skapfeldligr, som er efter ens sind, audvella <audveldla, let, milliga mildliga, barmhjertig, elligreldligr, av ild, vanliga vandliga, omhyggelig, og alle ordene paa -anligr < andligr, hvorom se under III (ib., § 281, 2). Videre er faldt bort mellen s og li heimsligr<heimskligr, taapelig, bernsligr<bernskligr, barnlig, heysliga <heyskliga, hövisk, sandsynligvis ogsaa i kvennsligr, kvindelig (til kvenska, f. se p. 16; sml. ib. 281, 6). Endelig ert faldt bort mellem p og i oplegr <optlegr, hyppig (se Hægstad, V. M. p. 52; sml. Noreen § 281, 10). Om bortfaldet av g i -uligr <ugligr se under IV.

3:0. Konsonantforkortning. Dersom suffikset slutter sig til et ord, der ender paa eller kons. +1, forkortes overalt ll > I ifölge den almindelige regel, at efter en anden konsonant forkortes geminater (Noreen, § 273), altsaa fifligr, tosset (til fift), fugligr, eiendommelig for fugle (til fugl), karligr, mandlig (til karl, ogsaa karlligr ved association), holliga, med velvilje (til hollr), fjalligr, bjergfuld (til fjall), etc. Videre er forkortet til mellem en vokal med "levissimus" og en vokal med "semifortis" i heimiligr, heimuligr, hjemlet (til heimill, heimull), engiligr, englelig (til engill), postoligr, apostolisk (til postoli), djofuligr, djævelsk (til djofull), hnæfiligr, stiklende (til *hnafill).

Endelig kan nævnes, at dialektisk er et r undertiden indskutt som en glidelyd mellem d og 1, f. e. blidrlega, med venlig het, gangstadrlegr, motsat (se Hægstad, G. T. p. 37).

I det fölgende ordner jeg de gn. adjektiver paa -ligr efter de

forskjellige avledningstyper, hvorunder de grupperer sig. Först behandler jeg den rene suffiksform -ligr, hvortil hörer typerne substantivavledninger, adjektivavledninger, partikelavledninger og avledninger med genitivisk grundord. Jeg skal her ogsaa saavidt mulig söke at paavise de forskjellige betydningsgrupper, som har dannet sig. Dernæst behandles typen -iligr, typen -anligr, typen -uligr, typen -samligr og typen -urligr. Overalt her tilföies i parentes avledningen paa -liga (-iliga, -uliga, etc.), hvor denne ikke er andet end det til adjektivet paa -ligr, (-iligr, -uligr, etc.) svarende adverbium. Derimot behandles særskilt de adverbier, som har en fra adjektivet forskjellig betydning, og likesaa de, hvor -liga optræder som selvstændig adverbialsuffiks. Til slut skal omtales adverbialsuffikset -la.

I. Suffiksform -ligr.

A. Substantivavledninger.

Adjektivdannelserne paa -ligr til substantiver var overordentlig talrike i gn. Mange av dem har bevaret den oprindelige bahuvrîhi-betydning. Men alt eftersom suffikset har utbredt sig mere og mere, er denne betydning blit mere og mere utvisket, og tilslut har da avledningerne faat en rent generel og abstrakt betydning av "som staar i forbindelse med grundbegrepet", eller med andre ord: suffikset spiller ikke anden rolle end den at overföre substantiver til adjektivkategorien. Mellem disse to yderpunkter har der dog dannet sig andre, mere eller mindre produktive betydningsgrupper.

1:0. Til levende væsener. Her ligger betydningen nærmere bahuvrîhi-dannelsen, og adjektiverne uttrykker saaledes "som har saadant utseende, væsen, saadan beskaffenhet, som uttrykkes ved grundordets begrep", eller har betydningen "som er kjendetegnende for grundordets begrep". Men ofte finder vi ogsaa den mere abstrakte betydning "som staar i forbindelse med eller som hörer til grundordets begrep". Og mange av avledningerne viser begge betydninger, saaledes f. e. "med svá hárri roddu ok skærri, at hon sýndist heldr engillig en mannlig (Mar. 67016), men ogsaa : engilligr flokkr (Heilag. II, 1032): "Þat var mál manna, at eigi hafði sét 3 menn hofdingligri en Þessa" (Fm. VII, 633), men ogsaa: "Þá er jarl var i kristkirkju var honom veitt hofdinglig tign" (Fm. IX, 27713); sml. ogsaa "mannlig náttúra" med mannlig i det förste eksempel. Av saadanne dannelser til levende væsener kan

nævnes:

barnligr, barnlig, barnagtig, til barn, n. barn.

biskupligr (og liga), biskoppelig, til biskup, m. biskop. búandligr, som ser ut som en bonde, bondeagtig, til búandi, m. bonde.

djøfulligr (djofuligr, djofligr), djævelsk, som hörer djævelen til, til djofull, m. djævel.

dróttinligr, som hörer Herren til, til dróttinn, m. Herren. dróttningligr, som det sömmer sig for en dronning, til dróttning, f. dronning.

engilligr (engiligr), englelig, engle-, til engill, m. engel. erkibiskupligr, erkebiskoppelig, til erkibiskup, m. erkebiskop. félagligr, kammeratslig, venlig, snild, til félagi, m. kammerat, ven.

fifligr, taapelig, tosset, til fift, n. taape, tosse.

fjándligr, (og -liga), djævelsk, til fjándi, m. djævel.
fugligr, som kjendetegner fugle, til fugl, m. fugl.

garpligr, som ser ut som, kjendetegner en "garpr", til garpr, m. uforfærdet, stridbart menneske.

gođligr, guðligr (og -liga), guddommelig, til gođ, guđ, m. n. gud; afgudiiga.

greppligr (og -liga), som ser djerv, morsk ut, til greppr, m. djerv, morsk mand.

greyligr (og -liga), ussel, ynkelig, til grey, n. usling.
gydingligr, jödisk, til gydingr, m. jöde.

haukligr, som har en höks beskaffenhet, hurtighet, rask, hvas som en hök, til haukr, m. hök.

heidingligr (og -liga), hedensk, til heiðingi, m. hedning. hrafnligr, som har en ravns utseende, væsen, til hrafn, m. ravn. hirdligr, hyrde-, hirdir, m. hyrde.

hundligr, som kjendetegner en hund, hundsk, djævelsk, til hundr, m. hund, djævel.

hofdingligr (og -liga), som ser ut som en hövding; som det sömmer sig for en hövding; som tilhörer, tilkommer en hövding, til hofilingi, m. hövding; allúhofdingligr, úhofdingligr.

hoggormligr, som kjendetegner, tilhörer en hugorm, til

hoggormr.

jóðligr, trivelig, til jóđ, n. nyfödt, trivelig barn.
jungfrúligr, jomfruelig, til jungfrú, f. jomfru, mö.

karlligr (karligr), mandlig, til karl, m. mand (mots. kona).
keisarligr, keiserlig, til keisari, m. keiser.

klerkligr, geistlig, prestelig (egentl. som kjendetegner en geistlig person); studeret, lærd (og -liga), til klerkr, m. geistlig person; studeret, lærd mand.

konungligr, kóngligr (og -liga), kongelig, til konungr, kóngr, m. konge; úkonungligr, allúkonungligr.

kvennligr (og -liga), kvindelig (mots. karlligr), til kvenna, f.

kvinde.

kvikvendligr, kykvendligr, dyrisk, til kvik-, kykvendi, n. dyr. mannligr, menskelig; mandlig, mandomslig, som det sömmer sig for en mand (og -liga), til madr, m. menneske, mand; úmannligr (og -liga).

meistarligr (og -liga), mesterlig, til meistari, m. mester.
meyligr, jomfruelig, til mey, f. jomfru, mö.

munk.

munkligr, som kjendetegner, hörer til munke, til munkr, m.

nidingligr, som kjendetegner en nidding, kjeltringagtig, til nidingr, m. nidding, kjeltring.

oflátligr, som kjendetegner ofláti, m.

ormligr, som kjendetegner, er eiendommelig for orme, slu, listig, til ormr, m. orm.

postoligr, apostolisk til postoli, m.

prestligr, prestelig, til prestr, m. prest.

pútligr, som hörer til en skjöge, skjöge-, til púta, f. skjöge. refligr, som er eiendommelig for, hörer til ræve, rævagtig, til refr, m.

riddarligr, som ser ut som en rytter; som er eiendommelig for, hörer til en soldat, krigsmand, til riddari, m. rytter, soldat, krigsmand.

skáldligr, poetisk, til skáld, n. skald, dikter.

smásveinligr, som hörer til smaagutter, til guttealderen, til smásveinn, m. smaagut.

smidligr (og -liga), som kjendetegner en haandverker, til smidr, m. haandverker; dertil hagsmidliga, nyttig (i arbeide); úsmidligr (og -liga) gullsmiðligr.

snákligr, snogagtig, underfundig, til snákr, m. snog.

snápligr (og -liga), taapelig, letsindig, til snápr, m. taape. úhrossligr, som ikke ser ut som en hest, hross, n. hest. úvinligr, som röber uvenlig, fiendtlig sindelag (og -liga), til úvinr, m. uven, fiende.

vikingligr, som har en vikings utseende, som kjendetegner en viking, til vikingr, m. viking.

vinligr, venlig, venskabelig, til vinr, m. ven.

þjófligr, som har en tyvs utseende, beskaffenhet, til þjófr, m. tyv; úþjófligr.

porparligr, som kjendetegner en person fra landet, til þorpari, m. person fra landet.

=

porpkarligr, porparligr, til porpkarl, m. simpel landboer. pursligr, som har et trolds utseende, til purs, m. trold. yfirvættligr, overmaade stor, til *yfirvættr, f. væsen av overordentlig störrelse.

Herunder hörer ogsaa de talrike adjektiver paa -ligr og adv. paa -liga, dannet til kompositer med sidste led -madr; saaledes kan nævnes: bogmannliga, paa bueskyttes vis, flugumannligr, som ser ut som en "flugumadr" (og úflugumannligr), formannligr, som kjendetegner, er skikket til at være "formadr", fornmannliga, efter fortidens vis, fyrirmannligr, som ser ut som en "fyrirmadr", forumannligr, som ser ut som en omstreifer (forumadr), gæfumannligr, som ser ut til at være være en "gæfumadr", heldig, gongumannliga, paa tiggers vis, hermannligr (og -liga), som kjendetegner en "hermaðr”, herramannliga, paa en herres vis, hreystimannligr (og -liga), som

kjendetegner en mand med mod og kraft ("hreystimadr"), hugmannliga, modig, karlmannligr, maskulin; mandig (og -liga), kaupmannliga, paa kjöbmandsvis, kennimannligr, prestelig, geistlig, kvernmannligr (og -liga). kvindelig, leigumannliga, paa leiesvends vis, leikmannligr (og -liga), som kjendetegner "leikma₫r" (lægmand), lidmannligr (og -liga), som kjendetegner en god "lidmadr", lýðmannligr, som kjendetegner en mand av folket, málamannligr, som sömmer sig for en "málamaðr", smámannligr, som kjendetegner en "smámadr" (ubetydelig person), veiðimannligr (og -liga), som kjendetegner, passer for en "veidimađr”, vígmannligr (og -liga), tapper, yfirmannligr, som ser ut som en "yfirmad r", prekmannliga, med kraft, bleydimannligr, frygtagtig, drengmannligr, modig, glæpamannligr, som ser ut som, bærer sig ad som en misgjerningsmand, spámannligr, som ser ut som en "spámaðr”; oldurmannligr, som ser ut som en "oldurmadr"; hertil ogsaa sammensætninger med det forsterkende all-, al- og med det privative ú: allhermannligr, allhreystimannliga, allkarlmannliga, allkaupmannliga, allvígmannliga, úflóttamannliga, úflugumannligr, úhermannligr (og -liga), úhreystimannligr, úkarlmannligr, úliðmannliga, úráđmannliga (”ráđamadr”).

Dernæst forekommer der mange sammensætninger med -mannligr, mannliga, uten at noget sammensat grundord med -madr kan paavises. Derimod staar der ofte kompositer med menni, n. ved siden, men adjektiver med sidste led -menniligr er yderst sjeldne. Forholdet er da vistnok det, at mannligr i saadanne ord optræder som et produktivt kompositionselement. Nævnes kan: almannligr, almindelig ("almenniligr"), frjalsmannligr, som sömmer sig en fri mand, góðmannligr (og -liga), ædelmodig, hardmannligr, stridbar, hreinmannligr, mandhaftig, illmannligr (og -liga), som kjendetegner et slet menneske (sml. illmenni, n.), ítrmannligr, anselig, kotmannliga, paa smaafolks vis, lítilmannligr (og -liga), som kjendetegner en ringe person (sml. litilmenni, n.), løđrmannligr, ussel (sml. lodrmenni, n.), mikilmannligr (og -liga), som kjendetegner en stormand (sml. mikilmenni, n.), rikmannligr (og -liga), anselig (sml. rikmenni, ¤.), roskinmannligr (og -liga), som kjendetegner en moden mand, sidmannligr, velopdragen, dannet (sml. sidarmadr), slyttumannliga, med dorskhet, snarpmannligr, som ser tapper ut, snofurmannligr, rask, stórmannligr (og -liga), som kjendetegner en stormand (sml. stórmenni, n.), tiginmannligr, som kjendetegner en fornem mand, vitmannligr, forstandig (sml. vitmenni, n.), vesalmannligr, ussel, ulykkelig, elendig (sml. vesalmenni, n.), yppimannligr, paa en maate som naar man ypper sig, prifmannligr, som ser godt ut, glímumannliga, paa en god bryters vis, sterkmannligr, sterk, vorpumannligr, anseelig av utseende; sammensætninger med all- og u-: allmikilmannliga, allríkmannligr, allsnofrmannligr, (men snofurmannligr), allstórmannligr (og -liga) og alstórmannligr, úgóðmannligr, úhardmannligr, úríkmannliga, úsnofur