Brudstykke af en latinsk Oversættelse af Konge

speilet fra 14de Aarhundrede.

Blandt de i de senere Aar i den Arnamagnæanske Samling indordnede Stykker findes en Afskrift med Arne Magnussøns Haand af et Membranbrudstykke, som efter Arnes Paategning var fundet „blandt Bartholomæus Jacobsens Papirer", og som lyder saa:

Illustri Dominâ, Dominâ meâ Ducissâ [Ingeburge filiâ regis Norvegie, eadem manu supra lineam] narrante comperi, multifaria mirabilia in aquilonaribus mundi partibus emergentia, ab inexpertis et extraneis vix credibilia. Sicut enim in Indiâ vehemens mirum reputatur, qvod ingentes dracones et venenosi ab hominibus parvæ quantitatis domantur et eqvitentur: ita ultra Norvegiam et in Norvegiâ contingunt mira æque stupenda, et apud Indos forte pro fictitiis reputata, velud hoc et similia: qvod homines, alligatis hastis sive asseribus ·x. ulnarum circum coriatis sub plantis pedum, tantâ velocitate discurrunt, qvod animalia sicut renos et similia capiunt cursitando. Item dicitur ibi esse palus talis naturæ, qvod si lignum infigitur illi, mutatur in lapidem. Situm Norvegia possumus pensare ex hoc, qvod in illa sunt qvædam terræ, et præcipue Holgheland, ubi prenduntur strumuli; in qvâ sic se habet cursus solis, qvod a 4° ydus Novembris ad quartum ydus Januarii propter remotam solis absentiam nuncqvam in tantum lucescit dies, qvod stellæ tam clarè non apparant supra eorum orizontem sicut in mediâ nocte. Hoc spatium terræ comprehenditur inter duas parochias ibi satis famosas, videlicet Vagon et Andernes. In qvibusdam locis sol non emergit super orizonta ante x kal. Februarii; sed postea prolongatur dies, adeo qvod stat continua dies sine nocte ab viii ydus Aprilis usqve ad • XV. kal. Octobris. Item in Holegheland videtur solis corpus die ac nocte, licet non meretur dici nox, in eorum emisperio à xviii° kal. Junii usqve ad 8° kal. Augusti.

Modo secundum ordinem Speculi Regalis in Norico ydiomate conscripti oportet primo exprimere miranda occurrantia de Yrlandiâ; qvæ qvidem annexa dicitur Grønlandiæ, sed propter impenetrabilia deserta

non pertingitur ad eam, tamen scitur ex eo qvod animalia qvædam qvæ tantum vivere dicuntur in Yrlandiâ veniunt interdum ad Grønlandiam. Ibi est salubris temperies aeris; nec multum necesse de vestibus. Item venenosa animalia, sicut serpentes, ibi vivere non valent; qvia terra est talis efficaciæ, qvod qvocumqve portatur, interficit ea. Idem faciunt lapides et arbores circulo circumducto. Item secundum relationem didici ibidem esse qvandam aqvam, qvæ alterat naturam ligni in fundo transfixi in ferrum; partem vero stantem in ipsâ aqvâ mutat in lapidem; sed extrema particula stipitis super aqvam erecta, manet in suâ formâ substantialiter lignum, si steterit per tres annos, et tantum illa arbor qvæ vocatur acrifolium. tamen in eâdem palude crescunt arbores et arbusta. Item incolæ istius regni sunt ferocissimi, sed sanctos et humiles valde reverenter diligunt, et nuncqvam aliqvos trucidabant, per eosqve sub misericordia Dei conservantur. Item audivi ibi duos fontes existere sub iugo montis unius, qvorum unus variat qvidqvid album fuerit, sicut ovis vel eqvus, in colorem contrarium, sicut nigredinem. et alter fons, cuiuscumqve coloris fuerit res sibi intincta reddit ipsam albam. Item est ibi in qvâdam aqvâ, nomine Logica, insula mobilis qvæ aliqvando videtur eminus è terra defluere, aliqvando cominus affluere, et præcipue in diebus dominicis. Postqvam fuerit taliter revoluta per vii annos, tunc coniungitur rupi terræ consolidatione firmissima, eoqve tempore connexionis causatur sonus vehementissimus ad modum tonitrui. Deinde exit alia insula simili modo conglobata fluitqve aliis septem annis et sic in infinitum. Mirabilem effectum habet potentia huius loci. non portat nisi unam personam tantum, ut dicunt qvi freqventer navigio venerunt ad eam. Item qvalemcumqve infirmitatem habuerit patiens, et qvieverit paulisper super eâ, ab omni passione liberatur. Item legitur in Ybernia modicam insulam esse, nomine Inhiisgluer, in qvâ mortui non sepeliuntur, sed eriguntur cadavera eorum, sicut vivi starent in cimiterio, et non corrumpuntur. Item invenitur ibi una insula, in qva homines mori non possunt; sed cum longâ valetudine fuerint concussi, deportantur et obiunt. Item in aqvâ nominata Logherne est nimia habundantia piscium, in eâqve sita est insula fertilissima, cuius dimidietatem inhabitant dæmones tam potentes sicut in inferno, in saniore vero parte illius fuit una ecclesia, et homines ibi habitabant, sed raro recesserant. Ibiqve visum est qvoddam monstrum, formam habens. humanam, hirsutum valde, jubam gerens eqvinam. Hæc de naturâ terræ creduntur retinere effectum et veritatem. verum tamen qvædam feruntur ibi miraculose choruschare propter sedulas preces sancti.

Arne tilføier: ,,Reliqva disiderantur, et heic scriba substiterat nam restat in pagina vacuum puræ membranæ, nunqvam inscriptum." Stykket har altsaa ikke været fortsat; da vi imidlertid ingen Garanti har for, at Arnes Original var den virkelige Original, kan Oversættelsen godt have været fuldstændigere og have strakt sig over længere Afsnit af samme Værk. Det viser sig strax, at vi her har at gjøre med en Oversættelse eller rettere Uddrag af Kongespeilet (Brenners Udgave S. 25. 22. 35. 39). Ifølge Ordene i 1ste Linje har Oversætteren været i Hertuginde Ingeborgs Tjeneste snarere Ingeborg Haakonsdatter, Hertuginde af Sverige og Halland, end hendes Cousine Ingeborg Eriksdatter, og hun har enten gjort ham opmærksom paa det paa Norsk skrevne Speculum regale" eller maaske ligefrem oversat Stykker deraf for ham. Det Exemplar af Kongespeilet, som var i Kongedatterens Besiddelse, har været af Redaktionen A (Brenner). Oversætteren er aabenbart en Udlænding og Geistlig; et Vidnesbyrd for at han var Svensk (eller Dansk), kunde maaske søges i at Rensdyr paa Latin oversættes med „renus.' I allefald har Brudstykket Interesse som et af de tidligste Vidnesbyrd om de litterære Forbindelser mellem de nordiske Lande, der opstod gjennem de fyrstelige Giftermaal: ligesom Erik Plogpennings Datter Ingeborg synes at have foranlediget Overførelsen af danske Annaler til Norge og derigjennem til Island — (Christiania Videnskabsselskabs Forhandlinger 1878 No. 6), og ligesom Eufemia paa Grund af Svogerskabet med den svenske Hertug Erik har ladet oversætte romantiske Sagaer paa Svensk, saaledes sees heraf at Hertuginde Ingeborg har i Sverige (eller Danmark) foranlediget en Oversættelse eller Bearbeidelse for Fremmede af Dele af Kongespeilet.

G. S.

L

Om brugen af konjunktiv i oldnorsk. 1

Oversigt.

I. Konjunktiv i hovedsætninger. § 1-15.

§ 1. I hovedsætn. bruges saavel præsens som imperf. konj. § 2. Præsens konj. om a) ønske og bøn, b) opfordring, befaling. Anm. Opfordrende konj. i 3die pers. (ental el. flertal ?) om et ubestemt subjekt. §3. Ønske og opfordring etc. udtrykt ved imperativ. Anm. 1. Opfordring og befaling (stundom ønske) udtrykt ved præs. ind. af skulu.

Ønske, opfordring, befaling udtrykt ved præs. konj. af skulu (skyli). Anm. 3. Opfordring udtrykt ved munu. Anm. 4. Forbud udtrykt med hirð eigi med inf. Anm. 5. Ordstillingen i sætninger med opfordrende konj. og imperativ.. § 4. Opfordrende konj. enkeltvis i bisætning. § 5. Konjunktiv i en at-sætning efter viljesudtryk med udeladt sætningskonjunktion ikke at forvexle med opfordrende konj. § 6. Præs. konj. 1 Ved affattelsen af denne og lignende syntaktiske afhandlinger har jeg brugt den fremgangsmaade, at jeg først har gjennemgaaet et par større værker og saavidt muligt optegnet alt, hvad der syntes at kunne tjene til emnets belysning. Paa grundlag af dette materiale har jeg saa udarbejdet en sammenhængende fremstilling, og rigtigheden af de vundne resultater er derpaa prøvet ved en ny gjennemgaaelse af et vidtløftigere udvalg af literaturen. De skrifter, som saaledes er benyttede, er væsentlig følgende: Saga Ólafs konungs ens helga (Kr.ania 1853), . Gammel norsk homiliebog (Kr.ania 1864), Morkinskinna (Kr.ania 1867), Kongespeilet (Kr.ania 1848), Jomsvíkinga saga (Cederschiölds udgave), Njála (Kbhvn. 1875), Færeyingasaga (Flatøbogen), Grágás (Finsens udgave). I forbindelse med dette udvalg af prosaliteratur har jeg ogsaa paany behandlet det materiale, som jeg i sin tid samlede til „Eddasprogets syntax", og derunder er jeg i adskillige ting kommen til en anden og, som jeg haaber, rigtigere opfatning, hvad der vil sees, om man sammenligner denne fremstilling af konjunktivens brug med det tilsvarende afsnit af eddasyntaxen.

Arkiv for nordisk Filologi. I.

8

som indrømmende konj. § 7 a). Præs. indikativ brugt i samme betydn. som indr. konj. i en hovedsætn., der logisk slutter sig til det følgende som en hypothetisk forsætning. b). Hovedsætn. i indik. og konj. i denne betydn. forbundne. § 8. Til en betingelsessætn. med ef og ind. knyttet ved ok, enda (en) en sætning i indrømmende konj. Anm. 1. En konjunktivisk sætning paa samme maade knyttet til sætn. med póat, en tidssætn. eller relativsætning eller Anm. 2. enkeltvis til en bisætn. af anden art (f. ex. aarsagssætn.). § 9. Præs. konj. i spørgsmaal som dubitativ konj. Anm. Indikativ i lignende spørgsmaal. § 10. Imperfektum konj. som potential konj. Anm. Ogsaa i spørgsmaal. § 11. Potential konj. ofte lidet forskjellig fra præs. ind.; sjelden brugt om fortid. Anm. Præs. konj.. af vilja i poesi som potential konj. pikki mér. § 12. Potential konj.

i bisætninger. Anm. Potential imperf. konj. ogsaa i bisætn., der efter sin art skulde staa i præs. konj. § 13. Bisætn. til en hovedsætn. i potential konj. faar samme form som denne og udtrykkes i imperf. konj. Anm. 1. Dog kan efter hovedsætn. i potential konj. konstrueres i bisætn., som om hovedsætn. havde præs. ind. Anm. 2. Omvendt kan efter præs. ind. i hovedsætn. konstrueres, som om den var udtrykt i potential konj. § 14. Det samme tankeforhold, der finder sit udtryk i den potentiale konj., betegnes ogsaa ved omskrivning med munda. § 15. Imperf. konj. som Ønskende konj. Anm. 1. Ønskeudtryk med imperf. konj. af skulu. Anm. 2. Brugen af imperf. konj. i ønske skyldes en ellipse.

II. Hypothetiske udsagn. § 16-27.

Hovedsætn. i En indskrænk

§ 16. Hypothetiske udsagn i indikativ. Anm. 1. hypothetisk udsagn i imperativ eller opfordr. konj. § 17. ning knyttet til en nægtende hovedsætn. med nema og følgende konj. Anm. 1. Mindre nøiagtig nema efter positiv hovedsætn. Anm. 2. ek veit eigi, nema „jeg skulde tro, at". Anm. 3. I poesi enkeltvis en indskrænkning med ef og præs. konj. Anm. 4. Konj. efter nema egentlig koncessiv? § 18. Imperf. konj. i begge sætninger i det hypoth. udsagn, naar betingelsen udsiges som et tilfælde, den talende alene tænker sig eller antager. § 19. Konj. i begge sætninger, naar betingelsen udsiges som antaget mod virkeligheden, om nutid imperf., om fortid imperf. el. plusquamperf. § 20. I hovedsætn. omskrivning med munda (mynda) Anm. 1. Sjelden nema = ef eigi i de § 18-20 omtalte udsagn. Anm. 2. Istedetfor mynda bruges undertiden skylda. § 21. Betingelsen ikke udtrykt i en fuldstændig sætning. Anm. 1. Ved korthed i udtrykket kan betingelsen ligge i en infinitiv eller en at-sætning i imperf. konj. eller Anm. 2 i en relativsætning i imperf. konj. Anm. 3. Sammenblandet