þú kunnir vel (Mork. 73, 14). eigi kynligt, at mart ilt gengi yfir í þeiri öld, er slík verk váru gør (Mork. 103, 19). því at ekki er þér felt at ganga í greipr mönnum Haralds konungs, ok beri svá til, at þér verði at því úlið eða öðrum (Mork. 40, 18). er mér leitt, at konungr kvíi oss hér ok drepi (Jomsv. 62, 21). mikill er metnaðr yðvarr frænda, ok er þat eigi undarlegt, at ek hafa nakkvarn (Nj. 10, 12). því var eigi undarligt, at hann væri sannfróðr at fornum tíðendum (O. S. 2, 6). eigi er undarligt, at þú sér kallaðr Ólafr digri (O. S. 45, 26). er nú fyr því bazt, at vér ráðim um allir samt, hvert ráð skal upp taka (O. S. 60, 31). hvat er mér verra, at ek trúa á hvíta Krist en á annat guð (O. S. 204, 8). hitt kalla ek vel fallit, at menn sendi konungi vingjafar (O. S. 126, 39). svá sem makligt er, at maðr gjaldi sitt eigin fyrir þat, er hann tekr annars eigin (Hom. 109, 23). hvargi sem maðr er staddr, þá er þat rétt, at hann biði sér góðs (Hom. 65, 13). úsœmt er, at líkamr fæðisk ok klæðisk ítarlega, en hinn iðri maðr sé úprúðr ok missi sinnar fœzlu (Hom. 135, 26). Anm. Stundom gjør det kun liden forskjel for meningen, om der bruges konj. eller ind. i disse sætninger. er makligt, at vér mæðum í föstum ok í meinlætum þann hinn sama líkam (Hom. 108, 2) men: þá er maklegt, at vér fastim daga ok nætr (Hom. 109, 2). c) Konjunktiv sættes ligeledes, naar det, hvorom en bemærkning udsiges, eller hvortil der i talen henvises, betegnes som ikke stedfindende. skal oss aldrigi henda sú skömm, at vér látim eigi konunginn vita þessi svik (O. S. 72, 36). þat svarta hallæri mun koma, at varla munu dæmi til finnast, at slíkt hafi orðit (Jomsv. 56, 15). fá dæmi munu til, at slík prýði eða meiri ok fékostnaðr komi saman í eitt hús (Mork. 1, 17). eigi skulu þeir þurfa at hlæja at því landsmenn, at ek renna frá vápnum mínum (F1 III 265, 31). þat skal verða aldri, at þú skylir sjá konung várn (Mork. 41, 22). eigi varð þess audit, at konungr þægi seglit at þér (Mork. 74, 32). eigi skal bæði vera, at ek ráða úlikliga drauminn, enn sé seint til (Mork. 170, 16). eigi er nú þat, sem mælt er, at þú látir þér annars víti at varnaði (Nj. 13, 26). þat hefir mik aldri hent, at sá nakkvarr maðr hafi mér einvígi boðit, at ek hafa undan gengit (Nj. 24, 40). hefir mik aldri þat hent, at ek hafa kugat föður minn (Nj. 120, 38). varð þat aldri, at þeir fengi færi á honum (Nj. 87, 141). varð þá ekki af því, at þeir gengi at (Nj. 109, 57). skulu úvinir várir af öðru hafa metnað en því, at vér hafim hér míkit rangt í gørt (Nj. 142, 297). þatki, at þú hafir brokr þínar (Harb. 6). Anm. 1. Naar der til et i konj. udtrykt udsagn føies en forklarende bemærkning ved þat er at, sættes ogsaa denne i konj. engi má sæll vera, nema guð siti yfir hjarta hans, þat er at hann byggvi í hugskoti hans (Hom. 180, 28). Anm. 2. Istedetfor at sættes stundom er: glíklegt þykki mér, er konungr mun vilja vera ríkari (Mork. 138, 28). iðrumk ek mjök, er honum er gipt dóttir Magnús konungs (Mork. 85, 24). er þat illa, er hann hefir eigi til vár farit (var. at Nj. 82, 30). várkunn er þat, er þér sé minnisamt (Nj 135, 17), hvert (ráð) er þat? þat er ek mun fara heim fyrst (var. at Nj. 111, 16). uni ek þó vel við alt saman ok þat, er Danir skulu eigi vera úhræddir fyrir oss (Mork. 53, 20). fannst þat á í öllu, er (var. at) hon þóttist vargefin (Nj. 10, 8). nú er þat satt, er vit slíta skulum ævi ok aldr saman (Fjölsv. 50). bæt við Hrímgerði, er þú lézt höggvinn Hata (H. Hj. 24)'. Undertiden, naar er synes at staa istedetfor at, kan det dog være tvilsomt, om sætningen ikke rigtigere er at opfatte som en tidssætning. í því vildi dróttinn sýna enn lítillæti sitt, er hann lét frá váluðum mönnum berask (Hom. 99, 30). hon sá augum sínum á, er dróttinn várr var krossfestr (Hom. 169, 21). hann olli fyrst því, er Baldr var veginn (Sn. E. I 180, 24). líkaði honum illa er Baldr sakaði ekki Sn. E. I 172, 17). hvat merkir þat, er hirðar fóru frá hjörðu sinni (Hom. 71, 34). þat ek fyrst um man, er sá inn fróði jötunn á var lúðr um lagiðr (Vafþ. 35). hlagligt mér þat þikkir, er þú þinn harm tínir, goðum ek þat pakka, er þér gengsk illa (Atlm. 58). en þat þótti oss at, er þeir váru svá fjölorðir (Nj. 92, 42). meguð ér nú vel bíða þess, er eldrinn vinnr þá (Nj. 129, 108). cfr. til þess er (Nj. 129, 141). 1 Cfr. ú hefir þú þat unnit, er þú munt eigi með föður mínum lengr vera (Nj. 87, 84). M. NYGAARD. Förteckning öfver skrifter och uppsatser rörande de nordiska språken, hvilka utkommit 1882, upprättad af Gust. Stjernström. I. Bibliografi. Bartsch, K., Bibliographische Übersicht der Erscheinungen auf dem Gebiete der germanischen Philologie im Jahre 1881. Germania. XXVII s. 421-505. Bibliotheca Philologica oder geordnete Übersicht aller auf dem Gebiete der classischen Alterthumswissenschaft wie der älteren und neueren Sprachwissenschaft in Deutschland und dem Ausland neu erschienenen Bücher. Herausgegeb. von E. Ehrenfeuchter. 34 Jahrg. 1881. 504 s. 8. Göttingen, Vandenhoeck & Ruprecht. 4,80 Mk. ,,Altnord., Schwed., Dänisch u. Norwegisch" S. 154-59, 369-72. Bowallius, R. M., Meddelanden från svenska riks-archivet. VI. S. 131-96. Sthlm., P. A. Norstedt & Söner. 1 Kr. Bruun, C., Aarsberetninger og Meddelelser fra det store Kongel. Bibliothek. III, 7. 48 s. 8. Kbhvn., Gyldendal. 1 Kr. Halvorsen, J. B., Norsk Forfatterlexikon 1814-1880. Paa Grund lag af J. E. Krafts og Chr. Langes „Norsk Forfatterlexikon 1814-1856" samlet, redigeret og udgivet med Understøttelse af Statskassen. 3-5 Hf. s. 129-320. 8. Kra., Den norske Forlagsforening. à 1 Kr. Anm. i Finsk Tidskr. T. XV. 1883 s. 151, 52. (C. G. Estlander). Häggman, P. J., Förteckning öfver svenska upplagor af Bibeln, Nya Testamentet och Konung Davids Psaltare, utgifna från äldre tider till år 1811. Ny uppl. af N. E[skilson]. 20 s. 8. Sthlm., Klemmings Antiqvariat (Tr. i Upsala). 1 Kr. Jahresbericht über die Erscheinungen auf dem Gebiete der germanischen Philologie, herausgeg. von der Gesellschaft für deutsche Philologie in Berlin. 3ter Jahrg. 1881. 322 s. 8. Berlin, Calvary & Co. 8 Mk. ,,Skandinavische Sprachen" S. 103-14. Jorgensen, C., Fortegnelse over filologiske skrifter af nordiske forfattere, udkomne i 1879 og 1880. Nord. Tidskr. for Filologi. N. R. V. s. 287–333. Kbhvn 1882. [Klemming, G. E.], Ur en antecknares samlingar. Ny uppl. s. 193 -297 o. titelbl. 8. Upsala (V. Roos). Bland Skrifter, utg. af Sv. Literatursällskapet". 1882. I,,Samlaren", tidskr. utg. af Sv. Literatursällskapets arbetsutskott. Hft. 47-60. s. 737-960. Sthlm., Utgifvaren. à 1 Kr. Literaturblatt für germanische und romanische Philologie. Unter Mitwirkung von Prof. Dr. Karl Bartsch herausgeg. von O. Behagel und F. Neumann. III. 1882. Heilbronn, Gebr. Henninger. Jahrg. 10 Mk. [Melsted, B. Thorarensen], The living Authors of Iceland. The Library of Cornell University vol. 1 No. 3 s. 78-82. Ithaca 1882. Molér, W., Förteckning på handskrifter i Vesterås allmänna läroverks bibliotek. 19 s. 4. Vesterås. Westerås läroverks program 1882. Stjernström, G., Literaturhistorisk bibliografi. II. 1881. Tillägg till Samlaren", tidskr. utg. af Sv. Literatursällskapets arbetsutskott. s. 15-21. 8. Förteckning öfver skrifter och uppsatser rörande de nordiska språken, hvilka utkommit 1881. Arkiv for Nord. Filologi. I. Chra. 1882. 8. 86-109. Vahl, J., Dansk Bogfortegnelse for Aarene 1869-80. H. 6-19 (slut). Kbhvn. Forlagsbureauet. à 1,10 Kr. Verzeichniss von Werken aus den Gebieten der Geschichte, Grammatik und Literatur der deutschen und nordischen Sprachen, zumeist aus dem Nachlasse des Herrn Prof. Dr. A. Edzardi in Leipzig von List & Francke in Leipzig. 78 s. 8. Leipzig. II. Literaturhistoria och Biografi. Brandt, C. J., Om Lunde-Kanniken Christjern Pedersen og hans Arkiv for Nord. Filologi. I. s. 205–208. Grundtvig, Sv., Några anmärkningar till de af fru Eva Vigström meddelade folkvisorna från Skåne. Bidrag till vår odlings häfder. Utg. af A. Hazelius. 2. s. 142-60. Meddelelser angående Færøernes Literatur og Sprog. Aarbøger for Nord. Oldkyndighed. 1882. s. 357-72. Jónasson, J., Yfirlit yfir bókmentir Íslendinga á 19. öld. Arkiv for nordisk Filologi. 23 Kolmatchewski, L., Zamíetki o Gylfaginning. 252 s. 8. Kazan (1881). Kålund, Kr., Om lakunerne i Gull-poris saga. Arkiv for Nord. Filologi. I. s. 177–91. Mogk, E., Professor Dr. Anton Edzardi. Arkiv for Nord. Filologi. I. s. 81-85. Jfr. Germania. XXVIII. 8 126-27. Neumann, Fr., Iron und Apollonius (Thidrekssaga Cap. 245-275). Germania. XXVII. s. 1—22. Pagé, J. C., Über zwei prosaische Darstellungen der Niebelungensage in der Nord. Literatur. 23 s. 4. Chemnitz (1880). Gymnasial-Programm. Poestion, J. C., Eine altnordische Räthseldichtung. Magazin für die Literatur des In- und Auslandes. 1882. No. 23, 24. S. 314-18, 326-29. Se samme förf.s „Aus Hellas, Rom und Thule. Leipzig, Wilh. Friedrich. S. 149-82. Ein altnordisches Dichterleben. ,,Aus Hellas, Rom und Thule" s. 105-28. Schück, H., Om den svenska folkvisan. Nord. Tidskr. utg. af Letterstedtska Föreningen. 1882. S. 203–15. Smith, S. B., Om Kjøhenhavns Universitetsbibliothek før 1728, især dets Håndskrift-samlinger. Udgivet til Minde om Universitets bibliothekets Grundlæggelse for 400 år siden. 184 s. 8. Kbhvn. (Gyldendal). 5 Kr. Storm, G., Har Haandskrifter af „Heimskringla" angivet Snorre Sturlassön som Kongesagaernes Forfatter? Arkiv for Nord. Filologi. I. s. 47—61. Þorkelsson, J., Um vísindalega starfsemi Jóns Sigurðssonar og forstöðu hans fyrir hinu íslenzka bókmentafélagi. 30 s. 8. Ur Tímarit". 3 årg. Reykjavík. 1882. Þorláksson, G., Udsigt over de norsk-islandske skjalde fra 9:de til 14:de århundrede. 192 s. 8. Kbhvn. (Gyldendal). 5 Kr. Bland skrifter utg. af „Samfundet til udgivelse af gammel nordisk literatur". VIII. Anm. i „Nordisk Revy". April 1883. (R. Arpi). III. Tidskrifter og Lärda Sällskaps Skrifter. 8. 7. Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie, udgivne af det kongl. nordiske Oldskrift-Selskab. 1882. XXIV + 372 s. 8. 3 Pl. 2 Fototyp. Kbhvn. (Gyldendal). 4 Kr. Innehåller utom på annat ställe anförde: Bahnson, Gravskikke hos amerikanske Folk s. 125-218; Brunius, En spännbuckla från Löddeköpinge socken s. 264; S. Müller, Den europæiske Bronzealders Oprindelse og første Udvikling, oplyst ved de ældste Bronzefund i det sydøstlige Europa s. 279–356. Antiqvarisk tidskrift för Sverige. Utgifven af Kongl. Vitterhets, Hi- Inneh.: Montelius, Spännen från bronsåldern s. 81-194 (fort- |