ANF, Volumen26 |
Dentro del libro
Resultados 1-5 de 31
Página 17
I Sanferdige suar på någhre stycker uthi then Danske Crönicke ( 1558 , de sista sidorna äro präntade ) råder nämligen följande växling . Kortst . ord : bliffuit ( 2 ggr . ) , giffuit ( 2 ggr . ) , lughit , skurit , forbudit , tag ( h ) ...
I Sanferdige suar på någhre stycker uthi then Danske Crönicke ( 1558 , de sista sidorna äro präntade ) råder nämligen följande växling . Kortst . ord : bliffuit ( 2 ggr . ) , giffuit ( 2 ggr . ) , lughit , skurit , forbudit , tag ( h ) ...
Página 46
Danerne , navnlig gjennem de Danske , med hvem Nordmændene stödte sammen paa de britiske Øer . Forholdene i 10de Aarhundred , da Harald Haarfagre efter Sagnet sender sin Sön Haakon over til den engelske Konge for at opfostres og da ...
Danerne , navnlig gjennem de Danske , med hvem Nordmændene stödte sammen paa de britiske Øer . Forholdene i 10de Aarhundred , da Harald Haarfagre efter Sagnet sender sin Sön Haakon over til den engelske Konge for at opfostres og da ...
Página 59
Efter at Nordmanden Ólafr hvíti i 853 er bleven Konge i Dublin , forener Cerball sig med de Danske og vinder sammen med dem en stor Seir i Tipperary over Nordmændene . S. 858 og 859 kjæmper han sammen med Ívar , Ólaf hvítis Broder .
Efter at Nordmanden Ólafr hvíti i 853 er bleven Konge i Dublin , forener Cerball sig med de Danske og vinder sammen med dem en stor Seir i Tipperary over Nordmændene . S. 858 og 859 kjæmper han sammen med Ívar , Ólaf hvítis Broder .
Página 74
... vel overens med den Mening , at Digtningen om Volundr eller Walander er opstaaet efter engelsk Forbillede blandt Nordboerne i England , men gjör det sandsynligt , at denne Digtning ogsaa var udbredt blandt de Danske i England .
... vel overens med den Mening , at Digtningen om Volundr eller Walander er opstaaet efter engelsk Forbillede blandt Nordboerne i England , men gjör det sandsynligt , at denne Digtning ogsaa var udbredt blandt de Danske i England .
Página 76
I den danske Vise " Kong Diderik og hans Kjæmper. 1 ) Stedsnavnene Vällehorfva og Verlebro har naturligvis sin Oprindelse fra Bækkens Navn og ikke fra Smedens Navn . Men Almuen synes at have sat hine Navne i Forbindelse med Veland ...
I den danske Vise " Kong Diderik og hans Kjæmper. 1 ) Stedsnavnene Vällehorfva og Verlebro har naturligvis sin Oprindelse fra Bækkens Navn og ikke fra Smedens Navn . Men Almuen synes at have sat hine Navne i Forbindelse med Veland ...
Comentarios de la gente - Escribir un comentario
No encontramos ningún comentario en los lugares habituales.
Contenido
| 161 | |
| 162 | |
| 166 | |
| 175 | |
| 177 | |
| 180 | |
| 181 | |
| 182 | |
| 83 | |
| 95 | |
| 97 | |
| 100 | |
| 122 | |
| 135 | |
| 142 | |
| 151 | |
| 152 | |
| 153 | |
| 157 | |
| 160 | |
| 188 | |
| 189 | |
| 191 | |
| 192 | |
| 196 | |
| 200 | |
| 203 | |
| 204 | |
| 212 | |
| 227 | |
| 241 | |
Otras ediciones - Ver todas
Términos y frases comunes
a-omljudet äldre älteren ändelsen ARKIV FÖR NORDISK äro Bedeutung Beinamen Bergen blott Bugge danske dialekter Digt Eiríkr eller emellertid ersten fall findes följande FÖLJD för förklaring Form först fraa Frau gamle genom gleich hafi hava hinn Hist historiske Island islandske Ívarr Jón DN Jónsson Konge könig könnte kort land ljudlagsenligt Mann något Namen namn nnorw Norden NORDISK FILOLOGI XXVI Norge norske ogsaa ogso Óláfr ordet Person Ross saga Sagnet Sigurđr skrifter skulde språk språken Stelle svenska synes till torde uppfattning västnord växling vielleicht VIII vokal vokalbalans Volund Weland Wort þađ Þórir Þorsteinn
Pasajes populares
Página 305 - Islandica. An annual relating to Iceland and the Fiske Icelandic Collection in Cornell University Library ed. by George William Harris. Vol.
Página 307 - The Mythological poems, edited and translated with Introduction and Notes by Olive Bray. Illustrated by WG Collingwood. (Viking Club Translation Series.
Página 44 - panel contains an obliterated figure, probably intended for a human being. Attached by bands to the sides of the figure are two wings, while above what should be the head is the figure of a woman in a long dress, who is being held by the back hair and the tail of her dress by the human figure.
Página 301 - auf dem gebiete der germanischen philologie hrsg. von der gesellschaft für deutsche philologie in Berlin.
Página 70 - Cloudesle bent a wel good bowe, That was of trusty tre, He smot the
Página 304 - Historisk Aarbog for Thisted Amt udg. af Historisk Samfund for Thy og Hanherred.
Página 302 - Boglexikon 1643—1813. Beskrivende Katalog over Beger trykte i Norge i Tidsrummet fra Bogtrykkerkunstens Indførelse til Adskillelsen fra Danmark.
Página 305 - norske Folks Maal og Minder udg. av Samfundet for .norske Maal og Traditioner. Bd.
Página 326 - Larson, Laurence M. The Household of the Norwegian Kings in the Thirteenth Century.
Página 303 - Aarbeger for nordisk Oldkyndighed og Historie. Udgivne af Det kongelige nordiske OldskriftSelskab. 1908.