ANF, Volumen26 |
Dentro del libro
Resultados 1-5 de 37
Página 26
( sup . taget : ordalaget , ordet : wordet , förgiätet : sätet ) . Dock träffas även rim av typen gifwit : lifwet . Formerna på -itrimma ock ofta inbördes . Mykkit ( -ck- , -k- ) har 5 gånger -it ( en gång i citat ur bibeln ) , 4 gånger ...
( sup . taget : ordalaget , ordet : wordet , förgiätet : sätet ) . Dock träffas även rim av typen gifwit : lifwet . Formerna på -itrimma ock ofta inbördes . Mykkit ( -ck- , -k- ) har 5 gånger -it ( en gång i citat ur bibeln ) , 4 gånger ...
Página 52
Ordet forekommer ellers ikke i Oldnorsk . Det er overfört fra angelsaks . léod " Fyrste ” . Afvigelsen i. a ) Jeg har ogsaa tænkt paa Muligheden af , at det rette Udtryk i Vkv . skulde være Njgrva dróttinn , og at Njorvar skulde være en ...
Ordet forekommer ellers ikke i Oldnorsk . Det er overfört fra angelsaks . léod " Fyrste ” . Afvigelsen i. a ) Jeg har ogsaa tænkt paa Muligheden af , at det rette Udtryk i Vkv . skulde være Njgrva dróttinn , og at Njorvar skulde være en ...
Página 53
Ord er foranlediget derved , at Nordmanden fölte Trang til at præge Ordet som forskjelligt i Form fra ljóðr " Folk ” og som Afledning af dette . Da Volundr vaagner efter at være bunden , spörger han i Str . 12 : " Hvilke er de Mænd ...
Ord er foranlediget derved , at Nordmanden fölte Trang til at præge Ordet som forskjelligt i Form fra ljóðr " Folk ” og som Afledning af dette . Da Volundr vaagner efter at være bunden , spörger han i Str . 12 : " Hvilke er de Mænd ...
Página 54
Da Sværdet i det foregaaende er karakteriseret af VQlund , er Betegnelsen af det samme Sværd som sá mækir " det Sværd " kraftigere end med en ny Bibestemmelse sá fránn mækir 3 ) . Ordet kista " Kiste " , som er brugt i Str . 21 ...
Da Sværdet i det foregaaende er karakteriseret af VQlund , er Betegnelsen af det samme Sværd som sá mækir " det Sværd " kraftigere end med en ny Bibestemmelse sá fránn mækir 3 ) . Ordet kista " Kiste " , som er brugt i Str . 21 ...
Página 55
Da Ordet ikke i denne Betydning brugtes i Oldnorsk , blev sjetuls ( enten gjennem Digtets mundtlige Forplantning eller gjennem Skrift ) forvansket til fjeturs . jarknasteina acc . pl . 25 , 35 et slags straalende Stene .
Da Ordet ikke i denne Betydning brugtes i Oldnorsk , blev sjetuls ( enten gjennem Digtets mundtlige Forplantning eller gjennem Skrift ) forvansket til fjeturs . jarknasteina acc . pl . 25 , 35 et slags straalende Stene .
Comentarios de la gente - Escribir un comentario
No encontramos ningún comentario en los lugares habituales.
Contenido
| 161 | |
| 162 | |
| 166 | |
| 175 | |
| 177 | |
| 180 | |
| 181 | |
| 182 | |
| 83 | |
| 95 | |
| 97 | |
| 100 | |
| 122 | |
| 135 | |
| 142 | |
| 151 | |
| 152 | |
| 153 | |
| 157 | |
| 160 | |
| 188 | |
| 189 | |
| 191 | |
| 192 | |
| 196 | |
| 200 | |
| 203 | |
| 204 | |
| 212 | |
| 227 | |
| 241 | |
Otras ediciones - Ver todas
Términos y frases comunes
a-omljudet äldre älteren ändelsen ARKIV FÖR NORDISK äro Bedeutung Beinamen Bergen blott Bugge danske dialekter Digt Eiríkr eller emellertid ersten fall findes följande FÖLJD för förklaring Form först fraa Frau gamle genom gleich hafi hava hinn Hist historiske Island islandske Ívarr Jón DN Jónsson Konge könig könnte kort land ljudlagsenligt Mann något Namen namn nnorw Norden NORDISK FILOLOGI XXVI Norge norske ogsaa ogso Óláfr ordet Person Ross saga Sagnet Sigurđr skrifter skulde språk språken Stelle svenska synes till torde uppfattning västnord växling vielleicht VIII vokal vokalbalans Volund Weland Wort þađ Þórir Þorsteinn
Pasajes populares
Página 305 - Islandica. An annual relating to Iceland and the Fiske Icelandic Collection in Cornell University Library ed. by George William Harris. Vol.
Página 307 - The Mythological poems, edited and translated with Introduction and Notes by Olive Bray. Illustrated by WG Collingwood. (Viking Club Translation Series.
Página 44 - panel contains an obliterated figure, probably intended for a human being. Attached by bands to the sides of the figure are two wings, while above what should be the head is the figure of a woman in a long dress, who is being held by the back hair and the tail of her dress by the human figure.
Página 301 - auf dem gebiete der germanischen philologie hrsg. von der gesellschaft für deutsche philologie in Berlin.
Página 70 - Cloudesle bent a wel good bowe, That was of trusty tre, He smot the
Página 304 - Historisk Aarbog for Thisted Amt udg. af Historisk Samfund for Thy og Hanherred.
Página 302 - Boglexikon 1643—1813. Beskrivende Katalog over Beger trykte i Norge i Tidsrummet fra Bogtrykkerkunstens Indførelse til Adskillelsen fra Danmark.
Página 305 - norske Folks Maal og Minder udg. av Samfundet for .norske Maal og Traditioner. Bd.
Página 326 - Larson, Laurence M. The Household of the Norwegian Kings in the Thirteenth Century.
Página 303 - Aarbeger for nordisk Oldkyndighed og Historie. Udgivne af Det kongelige nordiske OldskriftSelskab. 1908.