Arkiv för nordisk filologi, Volumen25Lund University Press, 1909 |
Dentro del libro
Resultados 1-5 de 45
Página 25
... verbet är eller kan vara rela- tivt oakcentuerat , eller emedan verbet av annan orsak är relativt oakcentuerat . Hwad tu tå förd ' för Regement Harm - Skrift C 2 s . 2 Bruk ' nu dit hierte - tiufwerij ib . C 3 s . 1 Ty för hwar tåår för ...
... verbet är eller kan vara rela- tivt oakcentuerat , eller emedan verbet av annan orsak är relativt oakcentuerat . Hwad tu tå förd ' för Regement Harm - Skrift C 2 s . 2 Bruk ' nu dit hierte - tiufwerij ib . C 3 s . 1 Ty för hwar tåår för ...
Página 28
... verbet följande ordet börjar vokaliskt eller med vokal : Jag ( ty wärre ) war Prestaff Män trädd ' ifrå Salen aff C 4 s . 2 1 ) Flera exempel på mått B 2 s . 2 och B 3 s . 1 . Lad ' andra Skäktan på skiöt lijkwäl åter feelt : 28 Kock ...
... verbet följande ordet börjar vokaliskt eller med vokal : Jag ( ty wärre ) war Prestaff Män trädd ' ifrå Salen aff C 4 s . 2 1 ) Flera exempel på mått B 2 s . 2 och B 3 s . 1 . Lad ' andra Skäktan på skiöt lijkwäl åter feelt : 28 Kock ...
Página 32
... verbet omedelbart efterföljes av en par- tikel eller väsentligen likartat ord med fortis , eller om verbet annars på så sätt ingår i en fras , att det självt är relativt oakcentuerat 2 ) , såsom : betal ' igen 24 , 9 derföre wile de ...
... verbet omedelbart efterföljes av en par- tikel eller väsentligen likartat ord med fortis , eller om verbet annars på så sätt ingår i en fras , att det självt är relativt oakcentuerat 2 ) , såsom : betal ' igen 24 , 9 derföre wile de ...
Página 71
... : isl . postoli etc. Häremot talar dock redan den omständigheten att , när i syd- svenska bygdemål verbet begynna blivit tvåstavigt , det dock bibehållit det börjande -ljudet ( bynga i Luggude - målet Kock : 1600 - talets verskonst . 71.
... : isl . postoli etc. Häremot talar dock redan den omständigheten att , när i syd- svenska bygdemål verbet begynna blivit tvåstavigt , det dock bibehållit det börjande -ljudet ( bynga i Luggude - målet Kock : 1600 - talets verskonst . 71.
Página 76
... verbets særegne böining uten denne 1 : ste persons- form , nemlig som foranlediget bare ved den varierende be- skaffenhed ved dets forlyd . Likesom det desværre ofte er tilfældet når man benytter nutidens dialektformer i den sprog ...
... verbets særegne böining uten denne 1 : ste persons- form , nemlig som foranlediget bare ved den varierende be- skaffenhed ved dets forlyd . Likesom det desværre ofte er tilfældet når man benytter nutidens dialektformer i den sprog ...
Otras ediciones - Ver todas
Términos y frases comunes
adjektiv adjektivet Ágrip almindelige anföras Anglerne använder apokope apokopering ARKIV FÖR NORDISK Axel Kock betydning blott bruges Bugge bægge Chadwick Chauker Dahlerup danske derimod dialekter Dissimilation dylika dätta elision emellertid Etym exempel findes forf forhold form frisiske FÖLJD XXI förekommer förhållandet förklaring første gilder gång Harp hava havde hdskr Hengest Herc härledningen ikke jysk jäller Kock komm kommittén lige ligesom Lucidor Mjörn namnet Navne ning noget nogle NORDISK FILOLOGI XXV Noreen næppe nævnte Nögle omlyd ordbok ordet Ortnamnskommitténs particip passiva passivt verbal Rec:s relativt oakcentuerade Rygh selv senere sidste sikkert Sjön sjönamn skalder skrivaren slutvokalen Smst Sprog språk Språk och Stil sted Stiernhielm Sveber synes særlig Sävelången Söderwall thet typen verb verbaladj vokal Årh äfven äks ældre