Arkiv för nordisk filologi, Volumen39C.W.K. Gleerup, 1923 |
Dentro del libro
Resultados 1-5 de 32
Página 59
... selv- fölgelig lagt Finnur Jónssons » Den norsk - islandske Skjalde- digtning ( i det fölgende betegnet som Sk . ) , idet tekstrecensjonen overalt er sammenlignet med de håndskriftlige lesemåter . Gjen- nem den rike utvikling som ...
... selv- fölgelig lagt Finnur Jónssons » Den norsk - islandske Skjalde- digtning ( i det fölgende betegnet som Sk . ) , idet tekstrecensjonen overalt er sammenlignet med de håndskriftlige lesemåter . Gjen- nem den rike utvikling som ...
Página 64
... selv sier » dass man diesen Typus einer unvoll- ständigen Kenning als durchaus normal ansah » . I det hele , hvad berettiger til å kalle denne art kjenninger for ufullstendige ? Her er jo forholdet ganske anderledes enn hvor ...
... selv sier » dass man diesen Typus einer unvoll- ständigen Kenning als durchaus normal ansah » . I det hele , hvad berettiger til å kalle denne art kjenninger for ufullstendige ? Her er jo forholdet ganske anderledes enn hvor ...
Página 85
... selv å fremkomme med motforslag . Til slike mistenkelige kjen- ninger regner M. 111. 116 Eyvindr sk.'s betegnelse av sild som jokla akrmura ( egentl . sjö - potentill ) ; men denne ordlek med ordet akrmúra er ikke så helt vill : murens ...
... selv å fremkomme med motforslag . Til slike mistenkelige kjen- ninger regner M. 111. 116 Eyvindr sk.'s betegnelse av sild som jokla akrmura ( egentl . sjö - potentill ) ; men denne ordlek med ordet akrmúra er ikke så helt vill : murens ...
Página 95
... selv fremhæver ( s . 15 ) . At en så omfangsrig bog kunde udkomme skyldes understøttelse fra Altinget og den isl . Forbundsfond . Da der ikke her kan være tale om at drøfte syntaktiske problemer eller principper , skal jeg nöjes med at ...
... selv fremhæver ( s . 15 ) . At en så omfangsrig bog kunde udkomme skyldes understøttelse fra Altinget og den isl . Forbundsfond . Da der ikke her kan være tale om at drøfte syntaktiske problemer eller principper , skal jeg nöjes med at ...
Página 96
... selv om denne står i en relativ sæt- ning . Deyja ( illum dauddaga ) s . 112 er ikke af samme art som de andre eksempler dér og burde slettes . Heller ikke passer eks . hafdi gert snjóa mikla ( 30 1. 4-3 f . n . ) der hvor det står . S ...
... selv om denne står i en relativ sæt- ning . Deyja ( illum dauddaga ) s . 112 er ikke af samme art som de andre eksempler dér og burde slettes . Heller ikke passer eks . hafdi gert snjóa mikla ( 30 1. 4-3 f . n . ) der hvor det står . S ...
Otras ediciones - Ver todas
Términos y frases comunes
a-varianter Adjektiv altså ARKIV FÖR NORDISK beiden bestemt betegner betydning Bjärköarätten bruges Bugge Conchobar Dahlerup danska dativ digt dänischen e-typen e'-typen eksempler ersten etym Fassungen Feilberg findes folgende fonetisk forbinder forskellige Führer FÖLJD XXXV förekommer første genitiv Göta älv Hákon Halfdan Haralds Haustlong hava Helgekvadet hinanden idet ikke inskriften islandske Jahre kasus kending kjenning kommen komposita Krijn König noget NORDISK FILOLOGI XXXIX ogsaa omljuds opfatter ordbok ordet rette Saga SAOB scheint Schiffe schon sein selv sidste sighir Sigvaldi sikkert silbe skib skjold Sohn spalter sprog sted Stelle subst substantiv Sveins synes særlig särskrivning Teil teksten Ubbe ubestemt artikel udtryk valkyrje Vidhemsprästen vokal västgötamålet växlingen wieder Wikinger wohl wurde Zeilen zwei zweiten æ 1 ggr æ-ljud æ-tecken ældre