Imágenes de páginas
PDF
EPUB
[merged small][merged small][ocr errors][ocr errors][ocr errors][merged small][ocr errors][merged small][ocr errors][ocr errors][merged small][ocr errors][ocr errors][merged small][merged small]

VI. Det forekommer mig utvivlsomt, at Sagnet om Finnen, der egentlig er Odin, hos Halvdan Svarte staar i historisk Forbindelse med eller er en Omdannelse af Sagnet om Odin som Grimner hos Geirrod.

Geirrod lader gribe og binde Odin, hvem han holder for en Troldmand. Halvdan Svarte lader gribe og binde en Troldmand, som i Virkeligheden er Odin ).

I de to Sagnoptegnelser siges det i nær overensstemmende Udtryk, at Kongen piner den fangne for at faa ham til at fortælle Sandheden ?). Men efter begge Sagn bekjender han ikke det, som Kongen vil vide.

Efter begge Sagn forbarmer Kongens unge Sön sig over den fangne. I Grimner-Sagnet heder det: ”Agnar sagde, at hans Fader handlede ilde ved at pine denne uskyldige Mand”. I Finne-Sagnet: "Harald bad Kongen om at skaane ham”.

Efter begge Sagn kommer den fangne Troldmand, som i Virkeligheden er Odin, fri. I Finne-Sagnet er det ved Kongesonnens Hjælp. Og efter Grimner-Sagnet synes det at være Kongesönnen Agnar, som löfter Kjedlerne af Ilden, saa at Odin kan vise sit Aasyn for Guderne og disse da kan bringe ham Hjælp.

Ifölge begge Sagn dör den gamle Konge, som har ladet Troldmanden fange, kort efter; ifölge det ene (GrimnerSagnet) idet den fangne kommer fri, ifölge det andet (FinneSagnet) Vaaren efterat denne er kommen fri.

) Frigg indgiver i Grimner-Sagnet Geirrod den Tro, at Odin, som kommer til hans Gaard, er en figlkunnigr mađr. Finnen, hvem Halvdan lader gribe, siges at være margfróđr (Heimskr.) eller fjglkunnigr (Flat.). Jfr. latr hann handtaka þann mann (Grimn.) med lét hann taka Finn einn (Heimskr.).

2) Konungr lét hann pina til sagna Grimn. konungr ... vildi neyđa hann til sađrar søgu ok pindi hann Heimskr. hann lét hann taka ok pina til sagna Flat.

Ifölge begge Sagn bliver Kongens Sön, som har forbarmet sig over den fangne, der i Virkeligheden er Odin, kort efter, saaledes som denne har forudsagt og under hans Medvirkning, ti Aar gammel, Konge efter sin Fader.

I Heimskringla tiltaler Hövdingen, d. e. Odin, Harald og siger: "Du skal faa hele det Rige, som din Fader har havt, og tillige vinde hele Norge”. I Flatöbogen taler Dovre, som her tildels er traadt istedenfor Odin, til Harald: "Jeg tror nu, jeg har lönnet dig for det, at du skjænkede mig Livet, thi jeg har fört dig frem til Kongedömmet, da din Fader nu er död”. Han siger ham, at han skal blive Enekonge over hele Norge, og önsker ham til Slutning al Lykke: farpu heill ok vel.

I Grímnismál siger Odin, at Agnar Geirrods Sön ene skal herske over Goternes Land. Han tiltaler ham saa: "Lykke skal fölge dig, Agnar! thi Odin önsker dig Lykke. Forén Drik skal du aldrig faa bedre Lön (end den, jeg giver dig for det Bæger, du har rakt mig)” 1).

Hos Geirrod nævner Odin i et Kvad sine mange Navne. Til Fortællingen om Odin hos Halvdan Svarte har der, som vi har seet, allerede i den ældste Optegnelse været knyttet en Bemærkning om flere af Odins Navne ?). Heller ikke denne Lighed behöver at være tilfældig, men tör mulig forklares saa, at den prosaiske Bemærkning om flere af Odins Navne kan være bleven fremkaldt derved, at Odin i en ældre Form af Sagnet om Gudens Optræden hos den norske Konge har nævnt fire af sine Navne (de som forekomme i Ágrip).

1) Heill skaltu, Agnarr! 0. 8. v. Grímn. 3.

2) Disse Navne er Vidrir, Hár (i Ágrip skrevet havr med sammenslynget av med Længdetegn over), Priđi, Jólnir (iolne Ágrip). Af disse findes Hár og priđi i Grímn. I Grímn. forekommer ikke Viðrir, men Viđurr, som let kunde forveksles med hint. Saaledes viser Metret, at vidris i Haandskrifterne af Arinbjarnardrápa 12 er forvansket af viđors (F. Jónsson). Jólnir læses ikke i Grímn. Jalk (Akkus.) er nævnt i Grímn. 49, 3, men desuden Jálkr i 54, 6. Har der engang existeret en Form af Digtet, som enten paa förste Sted har havt jólni eller paa andet iólnir? ARKIV FÖR NORDISK FILOLOGI XVI, NY FÖLJD XII.

2

Jeg vover dog ikke at afgöre, om Odin i saa Fald har nævnt disse Navne for Halvdan Svarte, da han voldte hans Död, eller for Sönnen Harald.

Endelig kan nævnes et Par Træk, ved hvilke GrimnerSagnet staar nærmere ved Fortællingen om Dovre i Flatöbogen end ved Fortællingen om Finnen i Heimskringla.

I Flatöbogen fortælles, at Kong Halvdan forböd alle sine Mænd at give den fangne Dovre Mad. I Grímnismál (Str. 2) siger Odin: "Ingen böd mig Mad”. Efter Fortællingen i Flatöbogen gaar Harald til Dovre for at hjælpe ham, uden at denne har talt til ham (medens derimod Finnen efter Heimskringla först anraaber Harald om Hjælp). I Grimner-Sagnet gaar Agnar hen til den bundne Odin for at læske ham, uden at Odin har talt til ham.

I Grimner-Sagnet dör Geirrod i Odins Nærværelse og ifölge Odins Vilje. I Dovre-Sagnet siger Dovre, at han ikke var langt borte, da Halvdan döde, og ved disse Ord antyder han, at han har voldt Kongens Död.

Ved de i det foregaaende meddelte Sammenstillinger tror jeg at have godtgjort, at der er et nært historisk Forhold mellem Sagnet om Odin hos Geirrod og Sagnet om Odin hos Halvdan Svarte. Det er to Udviklingsformer af et og samme Sagn.

Hos Geirrod aabenbarer Odin sig til Slutning i fuld guddommelig Herlighed, medens denne Herlighed helt igjennem

er overdækket i Fremstillingen af Sagnet om Halvdan Svarte. Allerede heraf er det klart, at Sagnet om den fangne og befriede Gud foreligger i en langt oprindeligere Form i Geirrod-Sagnet end i det til Halvdan Svarte knyttede Sagn.

Sammenstillingen af det mindre oprindelige HalvdanSagn med det mere oprindelige Geirrod-Sagn godtgjör Rigtigheden af den allerede i det foregaaende forsvarede Opfatning, at det i Ágrip og Heimskringla fortalte Halvdan-Sagn, hvorefter Finnen bliver fangen, ikke er opstaaet ved Afkortning af det i Flatøbogen fortalte Halvdan-Sagn, hvorefter först Finnen og siden Jætten Dovre bliver fangen, men at tværtimod efter det ældre Sagn kun den ene Troldmand blev fangen og at Dovre senere er traadt istedenfor ham. Dog har Fortællingen om den fangne Dovre, saaledes som jeg har vist, fastholdt enkelte Sagnmotiver, som er glemte eller forandrede i Fortællingen om Finnen i Heimskringla.

Endelig viser Sammenstillingen af Geirrod-Sagnet med Halvdan-Sagnet, at jeg har Ret i den her foran fremsatte Formodning, at den tryllekyndige Finn, som Kong Halvdan lader gribe, i Virkeligheden er Odin og altsaa egentlig identisk med Hövdingen i Sagnet, der siger til Harald: "Nu skal du blive Konge efter din Fader”.

VII. Naar vi sammenligne Sagnet om Geirrod med Sagnet om Halvdan Svarte, se vi, at de to Sagn i sidste Afsnit er meget forskjellige. Saaledes med Hensyn til den gamle Konges Dödsmaade: Geirrod falder i sit eget Sværd, Halvdan drukner i Randsfjorden. Denne Forskjel er let at forklare deraf, at den historiske Halvdan virkelig druknede i Randsfjorden. Denne Dödsmaade tilhörte ikke det mythiske Sagn, som blev overfört paa Halvdan.

En anden Forskjel mellem de to Sagn forklares ikke

saa let.

I Geirrod-Sagnet finder den gamle Konge sin Död, idet den bundne Gud löses af sine Baand. Umiddelbart derpaa forsvinder Guden. Saa bliver den unge Agnar Konge.

I Halvdan-Sagnet flygter derimod Odin, som i en Finns eller Troldmands Skikkelse har været bunden, bort med Kongesönnen. Denne bliver hos Odin Vinteren over. Först

« AnteriorContinuar »